Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SVOVLBRINTE
57
Svovl danner ligesom Ilt to Forbindelser med Brint, af disse
har dog kun den ene, Svovlbrinte, væsentlig Betydning.
Svovlbrinte svarer i sin Sammensætning tilVand; dens kemiske
Formel er H2S (se Side 50). I Modsætning til Vand er den ved
almindelig Temperatur en Luftart og bliver først flydende, naar
den afkøles til -4- 74°. Ved -4- 91 0 danner den en hvid snelig-
nende Masse. Den er let kendelig ved sin ubehagelige Lugt, der
altid mærkes, selv hvor der kun er smaa Mængder Svovlbrinte
til Stede, f. Eks. naar man slaar Hul paa et raaddent Æg; de
svovlholdige Æggehvidestoffer giver nemlig ved Forraadnelse Svovl-
brinte; da saadanne Stofier er til Stede baade i Planter og Dyr,
vil alt organisk Affald ogsaa ved Forraadnelse kunne give Svovl-
brinte, som derfor trælles i Kloaker, ved Møddinger o. a. 81. saa
vel som ved Strand-
bredder, hvor større
Tangmasser er opskyl-
lede og forraadner;
ogsaa i Fordøjelseska-
nalen dannes Svovl-
brinte; den er en Be-
standdel af Tarmluft-
arterne. I Naturen ud-
strømmer der Svovl-
brinte af Jorden i vul-
kanske Egne, der ofte
forpestes af dennes
Lugt; ligeledes indehol-
des den i flere naturlige
Mineralvande (»Svovl
kilder«, f. Eks. ved Aa-
chen), som anvendes til
medicinsk Brug.
Skønt Svovlbrinte
er saa kendelig ved sin
Fig 28. Apparat lil Udvikling af Svovlbrinte.
Lugt og saa hyppig
dannes i Naturen, har mærkeligt nok ingen af Middelalderens Ke-
mikere omtalt denne Forbindelse, ja skønt den udvikles i rigelig
Mængde ved Fremstillingen af Svovlmælk (Side 54), der allerede
beskrives af Alkymisten Geber for 1000 Aar siden, omtaler denne
aldeles ikke, at man derved bemærker nogen ilde Lugt. Først i
det 16de og 17de Aarhundrede findes Svovlbrinte omtalt under
den almindelige Benævnelse »svovlede Dampe«; nøjere undersøgt
blev den af den berømte svenske Kemiker Scheele i sidste Halvdel
af forrige Aarhundrede (1777).
Allerede Scheele viste, at der dannes Svovlbrinte, naar Svovl
ophedes i Brint; endnu bedre sker det, naar Brint ledes ned i
kogende Svovl, men ingen af Metoderne er praktisk, da Poreningen
Populær Kemi.