Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
SVOVLBRINTE 57 Svovl danner ligesom Ilt to Forbindelser med Brint, af disse har dog kun den ene, Svovlbrinte, væsentlig Betydning. Svovlbrinte svarer i sin Sammensætning tilVand; dens kemiske Formel er H2S (se Side 50). I Modsætning til Vand er den ved almindelig Temperatur en Luftart og bliver først flydende, naar den afkøles til -4- 74°. Ved -4- 91 0 danner den en hvid snelig- nende Masse. Den er let kendelig ved sin ubehagelige Lugt, der altid mærkes, selv hvor der kun er smaa Mængder Svovlbrinte til Stede, f. Eks. naar man slaar Hul paa et raaddent Æg; de svovlholdige Æggehvidestoffer giver nemlig ved Forraadnelse Svovl- brinte; da saadanne Stofier er til Stede baade i Planter og Dyr, vil alt organisk Affald ogsaa ved Forraadnelse kunne give Svovl- brinte, som derfor trælles i Kloaker, ved Møddinger o. a. 81. saa vel som ved Strand- bredder, hvor større Tangmasser er opskyl- lede og forraadner; ogsaa i Fordøjelseska- nalen dannes Svovl- brinte; den er en Be- standdel af Tarmluft- arterne. I Naturen ud- strømmer der Svovl- brinte af Jorden i vul- kanske Egne, der ofte forpestes af dennes Lugt; ligeledes indehol- des den i flere naturlige Mineralvande (»Svovl kilder«, f. Eks. ved Aa- chen), som anvendes til medicinsk Brug. Skønt Svovlbrinte er saa kendelig ved sin Fig 28. Apparat lil Udvikling af Svovlbrinte. Lugt og saa hyppig dannes i Naturen, har mærkeligt nok ingen af Middelalderens Ke- mikere omtalt denne Forbindelse, ja skønt den udvikles i rigelig Mængde ved Fremstillingen af Svovlmælk (Side 54), der allerede beskrives af Alkymisten Geber for 1000 Aar siden, omtaler denne aldeles ikke, at man derved bemærker nogen ilde Lugt. Først i det 16de og 17de Aarhundrede findes Svovlbrinte omtalt under den almindelige Benævnelse »svovlede Dampe«; nøjere undersøgt blev den af den berømte svenske Kemiker Scheele i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede (1777). Allerede Scheele viste, at der dannes Svovlbrinte, naar Svovl ophedes i Brint; endnu bedre sker det, naar Brint ledes ned i kogende Svovl, men ingen af Metoderne er praktisk, da Poreningen Populær Kemi.