Populær Kemi

58 POPULÆR KEMI foregaar langsomt. Lettere lader Svovlbrinte sig fremstille ved Indvirkning af fortyndet Svovlsyre eller Saltsyre paa Svovljern; dette faas som tidligere nævnt ved direkte Sammensmeltning af Svovl og Jern og gaar i Handelen. Man kan foretage Behandlingen af Svovl- jern med Saltsyre i et lignende Apparat, som det der blev be- nyttet til Fremstillingen af Brint (Fig. 28); man kommer blot Svovl- iern i Flasken i Stedet for Zink og hælder Saltsyren ned gennem Tilgydningstragten; der begynder snart en Luftudvikling og kort efter bobler Svovlbrinten op gennem Vandet i Vadskeflasken og passerer ud gennem Afledningsrøret; den giver sig tilkende ved sin ubehagelige Lugt; Fremstillingen maa foretages i fri Luft eller under Aftræk til Skorstenen. Da Saltsyre er en Forbindelse af Klor og Brint kan den Proces, der foregaar, udtrykkes saaledes: Svovl- l , I Klor__Svovl 1 , /Klor- jern / ' I Brint Brint ( I jern Det er atter her ligesom ved Fremstillingen af Brint, Metallet og Brinten, der bytter Plads; i Stedet for Svovljern faar vi Svovl- brinte og i Stedet for Klorbrinte Klorjern. Da det almindelige Svovl jern hyppig indeholder noget frit, metallisk Jern, vil dette ved sin Indvirkning paa Syren give noget fri Brint, der vil være ind- blandet i Svovlbrinten. Ved Ophedning af lige Dele Paraffin (en Blanding af faste Kulbrinter) og Svovl faar man en jevn Strøm af Svovlbrinte, der kan reguleres ved at ændre Varmetilførselen. Ogsaa mange andre Svovlmetaller end Svovljern giver Svovlbrinte, naar de behandles med Syrer; flere af dem giver Svovlbrinte, naar de blot ophedes i en Brintstrøm; dette er f. Eks. Tilfældet med Svovlsølv, der ved Ophedning i Brint giver Sølv og Svovlbrinte. Svovlbrinte er en farveløs Luftart, hvis Vægtfylde kun er lidt højere end Luftens; 1 Rumfang Vand kan opløse 3—4 Rumfang deraf; der dannes derved Svovlbrintevand, som har Svovlbrintens ubehagelige Lugt og dens almindelige kemiske Egenskaber. Antænder man Svovlbrinte brænder den med blaalig Flamme; den giver derved Svovlsyrling (S. 55), der stammer fra Svovlets For- brænding, og Vand, der stammer fra Brintens. Resultatet er her ganske svarende til, hvad der sker ved Forbrændingen af andre kemiske Forbindelser: vi faar de Produkter, som de Grundstoffer, der findes i Forbindelsen, vilde give, naar de brændte hver for sig. I vore almindelige Lamper brænder vi ÆzzZbrinter (Petroleum er en Blan- ding af Kulbrinter); ved Forbrændingen giver her Kulstoffet Kulsyre og Brinten Vand, ganske som de vilde have gjort det, naar de brændte hver for sig; hvis vi ikke kan føre tilstrækkelig Luft til Flammen, f. Eks. naar Vægen skrues for højt op, eller hvis vi holder en kold Gen- stand ind i Flammen, da oser den, d. v. s. udskiller uforbrændt Kul. Ganske paa tilsvarende Maade vil SpopZbrinteflammen, naar der ikke tilføres tilstrækkelig Luft, udskille uforbrændt Svovl. Al-