Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SVOVLBRINTE
59
lerede ved almindelig Temperatur vil Svovlbrintevand, naar det
udsættes for Luften kunne undergaa en saadan ufuldstændig Iltning,
hvorved der udskilles Svovl. Brinten vil altsaa paa Grund af sin
stærke Tiltrækning til Ilt først forene sig med denne; er der mere
Ilt, vil ogsaa Svovlet iltes. Da Brinten i Svovlbrinten saaledes har
temmelig stor Tilbøjelighed til, naar Lejlighed gives, at forene sig
med Ilt, vil Svovlbrinte overfor mange Stoffer virke som et Af-Iltnings-
middel’ø: den vil berøve iltrige Stoffer en Del af deres Ilt; saaledes
vil den afilte Jerntveiltesalte til Jernforiltesalte under Udskillelse
af Svovl, hvad man let kan vise ved til en Opløsning af Jerntveklor
at sælte Svovlbrintevand; Blandingen bliver da uklar af det fri-
gjorte Svovl. Ogsaa Salpetersyre, der indeholder megen Ilt, som
den let afgiver, vil afiltes af Svovlbrinte; fylder man et Kar med
luftformig og tør Svovlbrinte og tilsætter man derpaa lidt lunken,
rygende Salpetersyre, antændes Blandingen under svag Eksplosion,
idet der bortgaar rødbrune Dampe, som bestaar af lavere Kvælstof-
ilter o: Afiltningsprodukter af Salpetersyren, medens Glassets indre
Væg bedækkes med Svovl fra den sønderdelle Svovlbrinte.
Svovlbrintevand farver blaat Lakmuspapir rødt; Svovlbrinte har
i Overensstemmelse med denne Reaktion svagt sure Egenskaber
og dens Brint lader sig erstatte af Metal; i Virkeligheden vil
næsten alle Metaller, naar de ophedes i Svovlbrinte, bytte Plads
med dennes Brint og give Svovlmetal samt fri Brint. Mange Metal-
opløsninger giver af samme Grund Bundfald af Svovlmetallei, naar
de behandles med Svovlbrinte.
Tag f. Eks. en Opløsning af Kobbervitriol (svovlsurt Kobberilte)
og sæt dertil Svovlbrintevand; straks fremkommer der et næsten
sort Bundfald af Svovlkobber, medens fri Svovlsyre bliver i Opløs-
ning. Paa lignende Maade giver svovlsurt Kadmium et gult
Bundfald af Svovlkadmium (Kadmiumgult), Klorantimon et appelsin-
rødt Bundfald af Svovlantimon; eddikesurt Blyilte (Blysukker) et
sort Bundfald af Svovlbly.
Denne Evne hos Svovlbrinten, at kunne udfælde forskellige
Metaller af deres Opløsninger som Svovlmetaller, spiller en stoi
Rolle i den kemiske Analyse. Omvendt kan Metalsalte tjene til
Paavisning af Svovlbrinte: saaledes vil et Stykke Filtrerpapir, der
er befugtet med en Blysukkeropløsning, straks farves mørkt ved Nær-
værelse af Svovlbrinte; er der kun meget lidt af denne Luftart, far-
ves Papiret efterhaanden brunt, er der meget, bliver det straks
sort. Denne Egenskab hos Svovlbrinten, at den med Blyforbindelser
danner mørkfarvet Svovlbly, er Aarsagen til, at Malerier, ved hvis
Udførelse er anvendt Blyfarver, i Tidernes Løb antager en mørkere
Farve; Spor af Svovlbrinte i Luften virker efterhaanden paa de
nævnte Farver og giver mørkt Svovlbly (se i øvrigt S. 45).
Svovlbrinte virker giftigt ved Indaanding; Pugle dør hurtigt
i Luft der indeholder 7/100 Procent og en Hund kvæles i Løbet af
2 Minutter ved Indaanding af Luft, som indeholder 2 Procent