Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
SVOVLBRINTE 59 lerede ved almindelig Temperatur vil Svovlbrintevand, naar det udsættes for Luften kunne undergaa en saadan ufuldstændig Iltning, hvorved der udskilles Svovl. Brinten vil altsaa paa Grund af sin stærke Tiltrækning til Ilt først forene sig med denne; er der mere Ilt, vil ogsaa Svovlet iltes. Da Brinten i Svovlbrinten saaledes har temmelig stor Tilbøjelighed til, naar Lejlighed gives, at forene sig med Ilt, vil Svovlbrinte overfor mange Stoffer virke som et Af-Iltnings- middel’ø: den vil berøve iltrige Stoffer en Del af deres Ilt; saaledes vil den afilte Jerntveiltesalte til Jernforiltesalte under Udskillelse af Svovl, hvad man let kan vise ved til en Opløsning af Jerntveklor at sælte Svovlbrintevand; Blandingen bliver da uklar af det fri- gjorte Svovl. Ogsaa Salpetersyre, der indeholder megen Ilt, som den let afgiver, vil afiltes af Svovlbrinte; fylder man et Kar med luftformig og tør Svovlbrinte og tilsætter man derpaa lidt lunken, rygende Salpetersyre, antændes Blandingen under svag Eksplosion, idet der bortgaar rødbrune Dampe, som bestaar af lavere Kvælstof- ilter o: Afiltningsprodukter af Salpetersyren, medens Glassets indre Væg bedækkes med Svovl fra den sønderdelle Svovlbrinte. Svovlbrintevand farver blaat Lakmuspapir rødt; Svovlbrinte har i Overensstemmelse med denne Reaktion svagt sure Egenskaber og dens Brint lader sig erstatte af Metal; i Virkeligheden vil næsten alle Metaller, naar de ophedes i Svovlbrinte, bytte Plads med dennes Brint og give Svovlmetal samt fri Brint. Mange Metal- opløsninger giver af samme Grund Bundfald af Svovlmetallei, naar de behandles med Svovlbrinte. Tag f. Eks. en Opløsning af Kobbervitriol (svovlsurt Kobberilte) og sæt dertil Svovlbrintevand; straks fremkommer der et næsten sort Bundfald af Svovlkobber, medens fri Svovlsyre bliver i Opløs- ning. Paa lignende Maade giver svovlsurt Kadmium et gult Bundfald af Svovlkadmium (Kadmiumgult), Klorantimon et appelsin- rødt Bundfald af Svovlantimon; eddikesurt Blyilte (Blysukker) et sort Bundfald af Svovlbly. Denne Evne hos Svovlbrinten, at kunne udfælde forskellige Metaller af deres Opløsninger som Svovlmetaller, spiller en stoi Rolle i den kemiske Analyse. Omvendt kan Metalsalte tjene til Paavisning af Svovlbrinte: saaledes vil et Stykke Filtrerpapir, der er befugtet med en Blysukkeropløsning, straks farves mørkt ved Nær- værelse af Svovlbrinte; er der kun meget lidt af denne Luftart, far- ves Papiret efterhaanden brunt, er der meget, bliver det straks sort. Denne Egenskab hos Svovlbrinten, at den med Blyforbindelser danner mørkfarvet Svovlbly, er Aarsagen til, at Malerier, ved hvis Udførelse er anvendt Blyfarver, i Tidernes Løb antager en mørkere Farve; Spor af Svovlbrinte i Luften virker efterhaanden paa de nævnte Farver og giver mørkt Svovlbly (se i øvrigt S. 45). Svovlbrinte virker giftigt ved Indaanding; Pugle dør hurtigt i Luft der indeholder 7/100 Procent og en Hund kvæles i Løbet af 2 Minutter ved Indaanding af Luft, som indeholder 2 Procent