Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SVOVLSYRE
65
Den Svovlsyre, der samler sig paa Bunden af Kamrene, kaldes
Kammersyre og indeholder omtrent 65 Procent Svovlsyre. Da der
stadig skal føres ny Luft ind i Kammeret, fordi den illfaltige Luft skal
fjernes, vil man derved lide et Tab af Kvælstof-Ilter; der er imid-
lertid ved særlige Apparater sørget for, at disse »Iltoverførere« op-
samles og alter kommer til Anvendelse.
Kammersyren skal senere koncentreres; dette sker ved Ophed-
ning i Blypander og tilsidst i Kar af Glas eller Platin. Den saa-
ledes koncentrerede Svovlsyre er ikke ren; den indeholder svovlsurt
Blyilte (fra Blypanderne), Arsenik (fra Svovlkisen) o. a.; i denne
Tilstand gaar den i Handelen som »raa« eller »engelsk« Svovlsyre, hvil-
ket Navn sigter til, at Syren i forrige Aarhundrede kun blev fremstillet
i England, hvor man først anvendte Blykamre, og derfra forhand-
ledes til Fastlandet.
Ved yderligere Rensning og Destillation af denne Syre laar man
ren Svovlsyre.
Ren koncentreret Svovlsyre er en farveløs og olieagtig Vædske,
der er henimod dobbelt saa vægtfyldig som Vand; opvarmer man
den, udsender den ved højere Temperatur tætte hvide Dampe; den
koger ved 338°, altsaa omtrent ved den Temperatur, ved hvilken
Bly smelter.
Svovlsyre har stærk Tiltrækning til Vand; blander man den
hermed, udvikles der megen Varme; vil man tilberede lortyndet
Svovlsyre, maa man derfor iagttage særlig Forsigtighed; Vandet
maa ikke heldes ned i den stærke Syre, da der herved paa Grund
af den pludselige Dannelse afVanddamp kan indtræde eksplosions-
agtige Virkninger, men Syren skal i en tynd Straale og under sta-
dig Omrøring heldes ned i Vandet. Foretager man Blandingen paa
denne Maade i et Bægerglas, vil man bemærke, at Glasset bliver
meget varmt, og at der stiger Vanddamp op deraf. Paa Grund af
Svovlsyrens stærke Tiltrækning til Vand, bruges den som vand-
sugende Middel; henstaar den i et aabent Glas, suger den Fugtig-
hed til sig fra Luften og bliver efterhaanden fortyndet. Man kan
derfor skaffe sig tør Luft i et afspærret Rum, f. Eks. under en Glas-
klokke, der slutter tæt til Underlaget, ved at stille en Skaal med
koncentreret Svovlsyre derind; anbringer man i samme Rum fug-
tige Stoffer, bliver de hurtig tørre. Vil man vise den her omtalte
Evne hos Svovlsyren, da kan man, forinden man sætter Glasklokken
over Skaalen med Svovlsyre, lade den beslaa sig indvendig med
Vanddamp (fra en dampende Kedel); man vil da efter nogen Tids
Forløb bemærke, at den indvendige Side af Klokken bliver tør, først
i Nærheden af Svovlsyren, derefter i større Afstand derfra. Leder
man fugtige Luftarter gennem stærk Svovlsyre, bliver de tørre. Paa
Svovlsyrens Tiltrækning til Vand beror ogsaa dens Evne til at for-
kulle organiske Stoffer; mange af disse, f. Eks. Sukker, Træ o. li.,
bestaar kun af Kul, Brint og Ilt; ved Svovlsyrens Nærværelse dan-
ner Brinten og Ilten Vand, som indsuges af Syren; der bliver da
Populær Kemi.