Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
66 POPULÆR KEMI Kul tilbage. Dette lader sig let vise, hvis man f. Eks. rører rundt i ren koncentreret Svovlsyre med en Træpind, da bliver den Del af denne, der er i Berøring med Syren, først brun, derefter sort; helder man koncentreret Svovlsyre paa et Stykke hvidt Sukker, da bliver det snart gult, derefter brunt og tilsidst sort paa Grund af Forkulningen; endnu hurtigere sker dette, naar man opvarmer Suk- keret med Syren. Selve Svovlsyren farves ved længere Tids Be- røring med saadanne organiske Stoffer mørk; derfor vil den ogsaa, naar den henstaar under Luftens Adgang, blive brunlig, da der falder kulstofholdigt Støv ned i den. Det er allerede tidligere omtalt, hvorledes fortyndet Svovlsyre ved Indvirkning paa Jern eller Zink giver Brint (S. 35), medens varm og stærk Svovlsyre ved Indvirkning paa Kobber giver Svovl- syrling (S. 61); de fleste Metaller angribes paa lignende Maade af Svovlsyre. Hvilken Luftart man derved faar udviklet — om det bliver Brint eller Svovlsyrling — er væsenlig afhængig af Syrens J emperatur og Styrke, men Metallet omdannes under alle Omstæn- digheder til et svovlsurt Salt; Zink giver svovlsurt Zinkilte, Kobber svovlsurt Kobberilte. Platin og Guld angribes ikke af Svovlsyre. Paa Huden virker stærk Svovlsyre ætsende; spilder man Svovl- syre paa sit Tøj, frembringer den en rød Plet og æder efterhaanden Hul paa løiet; dens Virkning paa dette kan ophæves ved hurtigst muligt at behandle Pletten med Ammoniakvand (Salmiakspiritus) eller Sodaopløsning; den røde Plet forsvinder da, og Tøjet faar som oftest sin oprindelige Farve tilbage. Ammoniakens Virkning beror paa, at den med Svovlsyren danner svovlsur Ammoniak, der ikke virker ætsende. Fortyndet Svovlsyre er ikke giftig, naar den bru- ges i mindre Mængder, saaledes som f. Eks. i »sur Mikstur« ; der- imod vil selvfølgelig den koncentrerede Syre paa Grund af sine ætsende Virkninger være i høj Grad ødelæggende for Fordøjelses- kanalen, og Nydelsen af den medfører da ogsaa Døden efter store Lidelser. Svovlsyre er en stærk Syre; den uddriver de fleste andre Syrer af deres Salte og benyttes derfor ved Fremstillingen af flere af de vigtigste Syrer, f. Eks. Saltsyre og Salpetersyre, Vinsyre, Citronsyre, Stearinsyre m. ti.; helder man koncentreret Svovlsyre paa lidt Køkkensalt i et Bægerglas, ser man snart en tæt Damp stige op af Glasset; det er Saltsyredampene, der viser sig paa denne Maade. Af Svovlsyrens mange Anvendelser skal fremdeles nævnes dens Be- nyttelse ved Fabrikationen af Soda, Fosfor, Superfosfat, Alun, Jern- vitriol, Kobbervitriol, Nitroglycerin, Skydebomuld, Krapfarvestof m. m. og ved Raffineringen af mange Olier, ogsaa Petroleum og Paraffin. Naar1 den kemiske Industri i delte Aarhundrede har gjort saa store Fremskridt, da har de store Forbedringer, der er sket i Svovl- syrefabrikationen, været en væsentlig Aarsag dertil. Erindrer man,