Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
POPULÆR KEMI
Kul tilbage. Dette lader sig let vise, hvis man f. Eks. rører rundt
i ren koncentreret Svovlsyre med en Træpind, da bliver den Del
af denne, der er i Berøring med Syren, først brun, derefter sort;
helder man koncentreret Svovlsyre paa et Stykke hvidt Sukker, da
bliver det snart gult, derefter brunt og tilsidst sort paa Grund af
Forkulningen; endnu hurtigere sker dette, naar man opvarmer Suk-
keret med Syren. Selve Svovlsyren farves ved længere Tids Be-
røring med saadanne organiske Stoffer mørk; derfor vil den ogsaa,
naar den henstaar under Luftens Adgang, blive brunlig, da der
falder kulstofholdigt Støv ned i den.
Det er allerede tidligere omtalt, hvorledes fortyndet Svovlsyre
ved Indvirkning paa Jern eller Zink giver Brint (S. 35), medens
varm og stærk Svovlsyre ved Indvirkning paa Kobber giver Svovl-
syrling (S. 61); de fleste Metaller angribes paa lignende Maade af
Svovlsyre. Hvilken Luftart man derved faar udviklet — om det
bliver Brint eller Svovlsyrling — er væsenlig afhængig af Syrens
J emperatur og Styrke, men Metallet omdannes under alle Omstæn-
digheder til et svovlsurt Salt; Zink giver svovlsurt Zinkilte, Kobber
svovlsurt Kobberilte. Platin og Guld angribes ikke af Svovlsyre.
Paa Huden virker stærk Svovlsyre ætsende; spilder man Svovl-
syre paa sit Tøj, frembringer den en rød Plet og æder efterhaanden
Hul paa løiet; dens Virkning paa dette kan ophæves ved hurtigst
muligt at behandle Pletten med Ammoniakvand (Salmiakspiritus)
eller Sodaopløsning; den røde Plet forsvinder da, og Tøjet faar som
oftest sin oprindelige Farve tilbage. Ammoniakens Virkning beror
paa, at den med Svovlsyren danner svovlsur Ammoniak, der ikke
virker ætsende. Fortyndet Svovlsyre er ikke giftig, naar den bru-
ges i mindre Mængder, saaledes som f. Eks. i »sur Mikstur« ; der-
imod vil selvfølgelig den koncentrerede Syre paa Grund af sine
ætsende Virkninger være i høj Grad ødelæggende for Fordøjelses-
kanalen, og Nydelsen af den medfører da ogsaa Døden efter store
Lidelser.
Svovlsyre er en stærk Syre; den uddriver de fleste andre Syrer
af deres Salte og benyttes derfor ved Fremstillingen af flere af de
vigtigste Syrer, f. Eks. Saltsyre og Salpetersyre, Vinsyre, Citronsyre,
Stearinsyre m. ti.; helder man koncentreret Svovlsyre paa lidt
Køkkensalt i et Bægerglas, ser man snart en tæt Damp stige op
af Glasset; det er Saltsyredampene, der viser sig paa denne Maade.
Af Svovlsyrens mange Anvendelser skal fremdeles nævnes dens Be-
nyttelse ved Fabrikationen af Soda, Fosfor, Superfosfat, Alun, Jern-
vitriol, Kobbervitriol, Nitroglycerin, Skydebomuld, Krapfarvestof
m. m. og ved Raffineringen af mange Olier, ogsaa Petroleum og
Paraffin.
Naar1 den kemiske Industri i delte Aarhundrede har gjort saa
store Fremskridt, da har de store Forbedringer, der er sket i Svovl-
syrefabrikationen, været en væsentlig Aarsag dertil. Erindrer man,