Populær Kemi

KLORBBINTE 77 af Klorkalk, da udrøres denne med rigeligt Vand; man dypper Tøjet i Opløsningen og bringer det derpaa over i en stærkt lor- tyndet Syre, f. Eks. Saltsyre; ved dennes Virkning paa Klorkalk- opløsningen i Tøjet, udvikles Klor, som virker blegende. Efter Blegningen maa ethvert Spor af Blegemidlet fjernes fra Tøjet ved omhyggelig Udvadskning hvis dette ikke sker, bliver Tøjet skørt. I øv- rigt har man Midler til fuldstændig at modvirke Klorets skadelige Virkning paa Tøjet, idet man umiddelbart efter Blegningen behand- ler det med Stoffer, der paavirker Klor paa en saadan Maade, at det gaar over til en ganske uskadelig Forbindelse; dertil anvender man f. Eks. en Opløsning af svovlundersyrligt Nalron (saakaldt Antiklor). Silke og Uld bleges ikke med Klor, da dette virker ødelæggende paa disse Stoffer og heller ikke affarver dem , men bevirker, at de bliver gule. Man anvender her Svovlsyrling (se S. 63) som Blegemiddel). Ganske særlig Betydning har Klor som Blegemiddel i Papirfa- brikationen; det bedste Papir tilbeiedes af Klude; efter at disse er findelte og med Vand udi ørte til en grødagtig Masse, bleges denne med Klorkalk, og den skadelige Virkning, som et Overskud af Klor frembringer, ophæves ved Tilsætning af Antiklor (se ovenfor). Naar man betænker, hvor meget hvidt Papir der gaar ud i Verden fra Papir- fabrikkerne, vil man indse, hvilke betydelige Mængder Klorkalk der maa benyttes til denne Fabrikation, og hvilken Indflydelse en billig og hensigtsmæssig Fabrikation af Klor kan have, ogsaa paa Papirpriserne. Klor blev opdaget 1774 af den berømte svenske Kemiker Scheele, som fremstillede det ved Indvirkning af Saltsyre paa Brunsten. I længere Tid ansaa man det for at være en iltholdig Forbindelse, indtil den engelske Kemiker Humphrey Davy 1810 beviste, at det var et Grundstof. Af Klorets Forbindelser skal Klorbi inten først omtales; dens Opløsning i Vand er almindelig kendt under Navnet Saltsyre. Klorbrinte. Blander man i et Cylinderglas lige store Rumfang Klor og Brint med hinanden, og lader man derpaa Sollyset eller Lyset fra den elektriske Buelampe falde direkte paa Glasset, da lyder der et stærkt Knald; dette hidrører fra, at Kloret og Brinten under disse Betingelser forener sig med hinanden til Klorbrinte under Eksplosion. Blandingen af Klor og Biint kaldes derfor ogsaa Klorknaldgas. I spredt Dagslys foregaar Foreningen af de to nævnte Grundstoffer roligere og saa meget langsommere, jo svagere Lyset er; man kan derfor benytte Klorknaldgas til Maaling af Dagslysels Styrke. Man kan ved Forsøg vise, at 2 Rumfang Klorbrinte er dannet ved Forening af 1 Rumfang Brint med 1 Rumfang Klor; da nu 1 Bumfang Klor vejer 35^/z Gang saa meget som 1 Rumfang Brint, vil altsaa 351/2 Vægtdele Klor med 1 Vægtdel Brint give 3G'/2