Populær Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1899

Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 205

UDK: 54 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
78 POPULÆR KEMI Vægtdele Klorbrinte. Disse Rumfangs- og Vægtforhold udtrykkes ved Klorbrintens Formel HCl, hvor H som sædvanlig betegner 1 Vægtdel Brint, medens Cl betegner 351/2 Vægtdel Klor (smign. Be- tydningen af Vandets Formel Side 43). Skal man freznstille Klorbrinte, gaar man oftest ud fra Køkken- salt og behandler dette med stærk Svovlsyre. Køkkensaltet, som er en Forbindelse af Klor med Metallet Natrium, leverer det for- nødne Klor, og Svovlsyren, der indeholder Brint, bundet til Svovl- syreresten SOt (se Side 72), giver den dertil svarende Mængde Brint. Følgende Skema antyder, hvad der foregaar: Kokkensalt Svovlsyre Klor (LI,)—___________ Natrium Klorbr,n,e (2HCI> Brint Svovlsyreresi(SO4)—t Natron (Na^SO^). Man kan bruge ganske samme Apparat som det, der blev an- vendt til Fremstillingen af Svovlsyrling (Side 61) og af Klor (Side 73); i Kolben A kommer man f. Eks. 1/2 Pund Køkkensalt og gen- nem Sikkerhedstragten tilsætter man derpaa en Blanding af 1 Pund koncentreret Svovlsyre og l/3 Pund Vand. Vadskeflasken indeholder noget koncentreret Svovlsyre. Man stiller Kolben paa et Sandbad (se Side 61) og opvarmer dette over en Kogelampe. Klorbrinten, som er en Luftart, vil da passere fra Kolben A over i Vadskefla- sken, hvor den bobler gennem Svovlsyren og derved tørres. Den kan derfra gennem et Afledningsrør føres hen, hvor den skal bruges. Klorbrinte er farveløs ligesom atmosfærisk Luft; den kendes dog let fra den sidstnævnte ved sine ejendommelige Egenskaber. Den lugter slikkende surt, kan ikke nære Forbrændingen, lige saa lidt som den selv kan brænde, og udsender i Berøring med Lufleu en tæt Taage, fordi den med Vanddampene forener sig til Saltsyre. Det sidste kan man hurtigt vise ved at komme lidt Køkkensalt i et Glas og helde koncentreret Svovlsyre derpaa; der viser sig da snart tætte Svovlsyredampe ved Glassets Munding. Ved lav Temperatur bliver Klorbrinte flydende, og ved 4- 116 Grader fryser den til en hvid Masse. Ganske særlig karakteristisk for Klorbrinten er dens store Op- løselighed i Vand; ved 0 11 vil 1 Pot Vand kunne opløse ikke min- dre end 500 Potter luftformig Klorbrinte og dermed danne Saltsyre, Hvis man altsaa bringer en forholdsvis ringe Mængde Vand ind i en stærk Flaske, der er fyldt med Klorbrinte, da vil denne straks fuldstændig opløses i Vandet, og Flasken vil blive lufttom. Dette vises ved følgende smukke Forsøg: Fyld en stærk og nogenlunde rummelig, fuldstændig tør Medicin- flaske med tør Klorbrinte, hvilket kan ske ved ligefrem at føre Af-