Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning

- 92 og ind, hvor Mælken skummes og kjernes, til Smørret har Skjær som en Blomsterstjernes! Over, hvor Hedernes Lyng og Steen brændes og brydes, til den maa vige for Fyrrens og Granens duftende Green, eller Axets gyngende Rige! Til Fjelds, hvor Geden nipper sit Græs, til Sæterstuens Mælkeringe blanke! Ud, hvor de sanke til svingende Læs, til den taarnhøje Hæs, til Lofternes guldgule Banke! Kor. Vi ved Jorden er de ældste, Adams Fæller som hans Kuld — uden Brødet ej os frelste, var det end Alverdens Guld! Men i Haab vi er de yngste, Haab maa pløje, Haab maa saae — og er Tridtet end det tyngste, Lærken følger i det Blaa! I Langt fra Byens travle Tale, mens vi høste Mark og Toft, gaar vor Dont i Læresale, som Guds Himmel liar til Loft! Dødens Ord hver Kjerne skriver, Livets Ord hvert Ax, hvert Straa: „Jord du er, og Jord du bliver, men af Jord du skal opstaae!“ Recitativ. Ja visselig er Agerbrug en Gjerning saa gammel som vort gamle Jorderige, — og dog, hvad vilde Kain og Abel sige, hvad David, hvad Homer, hvad de som pirre lidt med en Træplov i en gavmild Jord — om nu de saae Maskinen Alt beherske, radsaae og tærske — og hos Barbarer i det høje Nord! om nu de hørte Centrifugen svirre, med Dampens Fløjten højt i Kor! — Og her er Baandet mellem Land og By, Landbrug og Industri! thi til Fabrikken