Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning

- 95 og har de tusinde Behov til Dommer, — Kunsten er Druen, har dens Farveglød, og er som den paa Solens Side fød, først fast, saa klar, saa skjøn i Lysets Spil, en Festens Drik, der maales ej i Tommer men efter Kraft og Fylde, Duft og Ild, — selv Maalestok for Folkelivets Sommer! Kor. Forlængst til Norden frem i Flugt med Sydens Svaner skrev Kunsten sine Baner, fik her sig egne Hjem! Den kan vor Saga male, vort Folkeliv i Dvale, vor Snee, vor Rosengreen — kan tvinge til at tale en Steen! Den bygged Hal, den smykked Væg, den gav vor Værkflid Adelspræg - hver Vraa vil Kunstens Sol i brudte Straaler naae! Og hvor den Sejren vandt, og hvor sit Maal den rammer, og som i Brudekammer formæler Skjønt med Sandt - er Værket selv et Billed af hans, som Lei’et trilled i Almagts stærke Haand, og deelte med sit Billed sin Aand! I øde Leer, i Dugen tom derJFarve, Form og Fylde kom. og Liv ved Kunstneraandens underfulde Bliv! Slutnings-Kor. I fra Staalets og Sangens og Søernes Land — I fra Fjeldets og Fedlernes sagnrige Strand - Vel mødt ved vort vaarlige Stevne! Og Tak for det Snillets og Skjønhedens Tross, fra den rygende Ovn, fra den skummende Foss, I vil dele med os her paa Bøgenes Grund, paa det Jevne!