Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning

129 og de fremmede Landes kunstindustrielle Udstillinger, der pegede paa Maal, der skulde og burde naas, bl. A. gjennem en rig Skoleudvikling. Intet var bedre for et Land end en oplyst Befolkning. Efter derpaa at have nævnt, hvorledes Alt paa Udstillingen omslyngedes af Havebrugs- udstillingen som et skjønt Baand, gik han over til at nævne Udstillernes Antal for de forskjellige Lande, Dom- mernes Antal og det ved Bedømmelsen naaede Resultat, der lod en Tredjedel af Udstillerne blive belønnede, medens det efter Reglementet kun skulde være en Fjerdedel. Samtlige Dommere havde handlet samvittighedsfuldt og i alle Henseender gjort deres Bedste, men desuagtet vilde der naturligvis blive en Del Misfornøjede, til dem vilde han imidlertid sige, at efter et gammelt Ord havde de Dømte Ret til i tre Dage at udskjælde deres Dommere, men der- med skulde Misfornøjelsen ogsaa høre op, han haabede her- efter paa, at Søndagssolen vilde gaa ned over lutter for- sonede Mænd. Naar Listen over de Prisbelønnede ikke oplæstes eller selve Belønningerne ikke uddeltes, var det alene af Tidshensyn. Noget Saadant vilde virke i høj Grad trættende, men derfor hædrede vi ikke de Belønnede mindre, Festen idag, som Kongefamilien overværede, gjaldt dem. De havde gjort sig fortjente af deres Fædreland — hvorefter Taleren sluttede med at ønske, at Fredens Vel- signelser maatte herske over Norden, og at Fredens Arbejde maatte høste Løn og bære Frugt. Gud velsigne Nordens tre Lande. Derefter traadte Udstillingens Præsidenter henimod Hs. Maj. Kongen, og Hs. Exe. Lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs bad Allerhøjstsamme som Udstillingens Protektor om naadigst at ville modtage et Exemplar af Udstillingsmedal- jen i Guld, som han derpaa overrakte, hvorefter følgende Hymne blev afsungen af hele Forsamlingen.