Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning

9 man, for at ingen Misforstaaelse skulde indsnige sig, trykt en Formular til Underskrift, saaledes at deres Tilbagetræden strax kunde blive tydeligt konstateret. Man havde, som sagt, ventet en Storm, men mærkvær- digt nok blev det kun til en blid Luftning. Reduktionen og Pladsfordelingen modtoges velvilligt fra saa at sige alle Sider, og kun meget faa Udstillere faldt fra af Hensyn til denne, om man end selvfølgelig havde Konferencer derom med liere. Den videre Pladsfordeling gik da nu sin rolige Gang, men den daglige Korrespondance antog nu meget store Dimensio- ner. Udvalget modtog hver Dag en næsten overvældende Mængde Breve især fra Provinserne med Spørgsmaal om, hvor Vedkommendes Udstilling var beliggende, fra hvad Side Lyset kom, om man troede, at dette eller hint kunde gaa an, hvem man kom til at staa ved Siden af o. s. v., Spørgsmaal, som det var ulige lettere at stille end at besvare. Men Arki- tekt Brinkopffs og Udvalgets forholdsvis store Kjendskab til de Industridrivende og deres Frembringelser kom her i mange Henseender til Hjælp og lettede i høj Grad det for Alle ønske- lige Arrangement. Særlig da der imidlertid vedblivende kom nye Forlangender om Tilladelse til at udstille — Noget der ved- blev indtil nogle Uger før Udstillingens Lukning — maatte man sætte Svarene i System og havde derfor forskjellige trykte Blanketter til Hjælp ved Besvarelserne. Ved Pladsarrangementet paa Planerne stødte man for- øvrigt nu paa ikke faa Vanskeligheder; de Skraastiver i alle Sideskibene, der fra Væggene gik op til midt i Taget for at afstive og bære Hanebjælkerne, der jo havde store Spændvid- der, kom stadig ivejen, idet Pladsen ved dem forud havde faaet en bestemt Inddeling, hvorefter Arrangementet nødvendigvis maatte rette sig. En Udstiller, der skulde benytte en for Exempel 6 Fod lang Plads ved Væg, kunde ikke godt bruge en Plads, i hvilken en Skraastiver ragede ud, og Montre var det helt umuligt at anbringe paa slige Pladser. Væggeplad- sen slog ikke til i Forhold til Gulvpladsen, hvorfor der maatte rejses spanske Vægge. Af Betydning var det ogsaa, at Kunst-