Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning
Forfatter: C. Nyrop
År: 1890
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 341
UDK: gl 061.4(48)
Udgiven ved Udstillingskomiteens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
saa heraf for hver enkelt Udstiller det Maal, som var ham
tilstaaet, idet man paa. hver Led blot havde at tælle efter
Kvadraterne. Papirlapperne bleve derefter mimererede og
angave nu ved deres Størrelse, Nr. og Farve den Vedkom-
mende tilstaaede Plads, det ham paa Anmeldelsen tildelte
Løbe Nr. og den Gruppe, hvorunder han hørte.
Efterhaanden som Udklippene gjordes, bleve de henlagte
i Smaaæsker udvendig paamalede med Gruppens Farve, og
Grundrids over hvert enkelt af Industriafdelingens Rum
bleve dernæst optagne, netop i samme Maalestok som de,
hvori Papirlapperne vare udklippede. Grundridsene bleve
derefter opklæbede paa Tegnebrædter, og Papirlapperne
bleve nu arrangerede og tasthæftede ovenpaa denne med
Knappenaale, et meget vanskeligt og omstændeligt Arbejde,
da der her stadig maatte tages Hensyn til Montrenes Højde
og Udseende, uden at der havdes Andet at rette sig efter end
ofte mangelfulde Tegninger eller Beskrivelser af Opstillingerne.
1 Bureauet skete der desuden paa denne Tid en saadan Mængde
Forespørgsler, at det tørst var muligt rigtigt at udrette noget
om Aftenen, og Natten maatte derfor ofte tages til Hjælp.
Efter at det ved denne Placering i store Træk var udfun-
det, hvor meget de anmeldte Udstillinger fyldte, og i hvilken
af de tre Bygninger de bedst kunde anbringes, fik Anmeldel-
serne Betegnelsen K Kunstindustri, I Industri og H Hygiejne.
De nødvendige Svar kunde nu sendes til Udstillerne, og ved
anstrengt Arbejde lykkedes det Mandagen den 30te Januar 1888
at udsende alle Brevene med Bilag. Svarene kom med andre
Ord Udstillerne rettidigt ihænde, om end kun ved den yderste
Grænse af den Tidsfrist, der var ansat i Udstillingens almin-
delige Reglement. Man valgte at gjøre Udsendelsen paa én
Gang, idet man ventede et Stormløb af misfornøjede Udstil-
lere, naar Reduktionens Resultat blev bekjendt, og man øn-
skede hellere at tage Stormen paa én Gang end lidt efter lidt.
Overfor saadanne Misfornøjede, der muligvis vilde henvende
sig paa Bureauet og mundtlig erklære, at de ej ønskede at
udstille, naar de ikke fik den af dem forlangte Plads, havde