Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning
Forfatter: C. Nyrop
År: 1890
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 341
UDK: gl 061.4(48)
Udgiven ved Udstillingskomiteens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
har sin Bogføring i en saadan Orden, at ingen Famlen eller
Usikkerhed fremtræder; at under Opstillingen i Udstillings-
bygningerne de ledende Kræfter ere tilstede i et saadant Antal
at Udstillerne ved Henvendelser strax kunne erholde de stillede
Spørgsmaal fyldestgjørende besvarede; og at der ikke gaas paa
Akkord med fremsatte Ønsker, men at den en Gang lagte
Plan med Bestemthed forfølges saavidt muligt i alle dens
Enkeltheder.
Medens Udstillingspladsen paa nærværende Udstilling
erholdtes uden Vederlag, peger den store Reduktion af de stillede
Fordringer henimod, at en rimelig Afgift for Pladsen vilde have
været at foretrække, tilmed da Udstillingen derved strax vilde
have erholdt en Del af sine Byggeudgifter dækkede. Og end-
videre vil det endelig være at anbefale at de, til hvem det
overdrages at lede Installationen tages med paa Raad ved Ud-
arbejdelsen af Planerne for Bygningernes indre Rum; der tæn-
kes her paa de forhen omtalte Skraastivere og den uheldige
Rolle, som de ofte spillede. I den russiske Afdeling maatte
da ogsaa Byggeudvalget gaa ind paa at gjøre en Forandring
og anbringe dem paa en anden og heldigere Maade. Den
totale Mangel paa store sammenhængende Vægflader udenDør-
aabninger eller Skraastivere var et føleligt Savn, som de op-
stillede spanske Vægge kun utilfredsstillende erstattede. En
Udstillings Bygninger maa byde de heldigste Betingelser for
Anbringelsen af de højst forskjellige Udstillingsgjenstande, de
skulle rumme.
Sluttelig skal her med Hensyn til Udvalgets Udgifter op-
lyses, at de Alt i Alt udgjorde 16,353 Kr. 80 øre, nemlig
4917 Kr. 72 øre til Kontorudgifter (Lønninger, Tryksager,
Skrivematerialer, Frimærker o. s. v.) og 11,436 Kr. 8 Øre til
Arrangementsudgifter (Arkitekthonorar, spanske Vægge, Om-
forandringer, Arbejdskraft under Opstillingen og Nedtagningen,
Transportvogne o. s. v.)