Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning
Forfatter: C. Nyrop
År: 1890
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 341
UDK: gl 061.4(48)
Udgiven ved Udstillingskomiteens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Bureauchefen antager alle de i Bureauet fornødne Personer efter
et af Forretningsudvalget vedtaget Budget, Bogholderen og Kas-
sereren dog med Approbation af Finansudvalgets Formand. Bureau-
chefen antager endvidere samtlige Personer, som i Henhold til de
vedtagne Budgetter skulle anvendes til Opsyn og Renholdelse i og
udenfor Bygningerne. Disse Personer anvendes efter Udvalgenes
Bestemmelser, men de have uvægerlig, hvad Orden og Forhold til
Publikum angaar, at rette sig efter Bureauchefens Bestemmelser,
hvilket ogsaa gjælder de øvrige Funktionærer og Arbejdere, der,
efterat Lønningsvilkaarene for de almindelige Arbejdere ere aftalte
med Bureauchefen, antages af vedkommende Udvalg eller disses
Sekretærer, og som i disse have deres nærmeste Foresatte.
Alle offentlige Meddelelser fra de enkelte Udvalg (Avertisse-
menter, Udsendelser af Planer o.L) skulle expederes gjennem Bureauet.
Hvad den af Forretningsudvalget forøvrigt udfoldede
Virksomhed angaar, vil det ikke godt være muligt at gjøre
Rede for de mange enkelte Sager, hvoraf den bestod, i en
blot tilnærmelsesvis overskuelig kronologisk Orden. Den
samme Sag kom nemlig ofte atter og atter igjen, inden den
endelig afgjordes. Det vil derfor sikkert være rigtigere at
se bort fra Tidsfølgen og at behandle, hvad der foretoges, i
selvstændige, let overskuelige Afsnit: Terrænet, Bygningerne,
Finansforhold, Udstillere o. s. v., og dette skal da gjøres
nedenfor. Til yderligere Oplysning vil endnu en Række
af de enkelte Udvalg afgivne Beretninger medfølge som
Bilag, trykte i et selvstændigt Bind.
Her skal endnu kun som et Bevis for den store Inter-
esse, med hvilken Udstillingstanken fra alle Sider blev
greben, oplyses, at der i Begyndelsen af 1887 indkom en
Begjæring til Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse om Plads
til Afholdelse af en Udstilling af amerikanske Produkter.
Denne Udstilling skulde være samtidig med den nordiske
Udstilling. Dette Foretagende, der en Tid skabte en ikke
ringe Bevægelse, blev dog ikke gjennemført.