Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning
Forfatter: C. Nyrop
År: 1890
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 341
UDK: gl 061.4(48)
Udgiven ved Udstillingskomiteens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
fra KI. 4—10) og møde i Tjenestedragt med Kepi, samt at
der skulde tilstaas hver» Underofficer et Honorar af 1 Kr. pr.
Vagt. Bevogtningen af Hærens Udstillingsbygning udenfor de
Tider, paa hvilke Publikum havde Adgang, besørgedes ved det
af Maskinafdelingen antagne civile Vagtpersonale.
Det bestemtes, at Soigneringen og Renholdelsen af Ud-
stillingsgjenstandene skulde besørges af de paagjældende Ud-
stillere ved dertil kommanderede Soldater eller Civilarbejdere,
som skulde have tilendebragt deres Gjerning inden Udstillings-
bygningernes Aabning for Publikum Kl. 10 Form. Renholdelsen
og Pudsningen af de anvendte Vaaben- og Flagdekorationer
udførtes af Rustkammerets Arbejdsfolk. Maskinafdelingen af-
gav derimod det fornødne Antal Rengøringskoner til Bygnin-
gens daglige Renholdelse. Vandingen af Gulvet i den hede
Aarstid, som foretoges en Gang daglig, besørgedes ved Hærens
Afdelings egen Foranstaltning.
Midler til Slukning af en udbrydende Ildsvaade i Hærens
Bygning, nemlig ildslukkende Bomber og Allarmeringsapparater
til Natvagten, anbragtes af Maskinafdelingen.
Etiketter til Gjenstandenes Mærkning, efter Maskinafdelin-
gens Forlangende udførte paa grønt Papir med sort Paaskrift,
besørgedes ved Hærens Afdelings Foranstaltning mod Refusion
fra Udstillingskomiteen af cle derved hafte Udgifter.
Indflytningen og Opstillingen af Hærens Udstillingsgjen-
stande paabegyndtes efter Byggeudvalgets Ønske først den
20de April 1888, da Opførelsen af Bygningen ikke tidligere
var saa vidt fremskreden, at den kunde tages i Brug. Der
begyndtes med Opstillingen af de sværeste Gjenstande, Ka-
noner og Kjøretøjer, medens de mindre Gjenstande først op-
stilledes henimod Udløbet af den af Maskinafdelingen satte
Tidsfrist for Tilendebringelsen af Ordningen af Hærens Af-
deling, nemlig den 15de Maj. Samtidig med Gjenstandenes
Opstilling foretoges Bygningens indre Udsmykning, og nogle