Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning
Forfatter: C. Nyrop
År: 1890
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 341
UDK: gl 061.4(48)
Udgiven ved Udstillingskomiteens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
251
forholdsvis billig Penge, maa erkjendes at være særdeles prak-
tiske, idet de, helt anderledes end ved Udstillingen i 1886, til-
lade at iagttage de udstillede Hunde. Den store aabne Plads
foran Hundestaderne, som tillod Blæsten uhindret at trænge
ind direkte fra Øresund, i Forbindelse med det under Udstil-
lingen særdeles regnfulde og kolde Vejrlig, foranledigede imid-1
lertid, at adskillige mindre haardføre Hunde led af Kulde.
Ved fremtidige Hundeudstillinger vil det derfor være nødven-
digt, saafremt man ikke har tilstrækkeligt store Lokaler (f. Ex.
Ride- eller Exercerhuse) til Raadighed, da i ethvert Fald at
forskaffe sig en af Træer og Buske' eller paa anden Maade
godt beskyttet Plads.
Et større og bedre Opsyn med en særlig Inspektør som
nærmeste Overordnet maa derhos anses fornødent. En Del af
Opsynet bør vistnok bestaa af Skovfogder, Skytter eller andre
med Hundes Pasning kjendte Personer. Fremtidige Kataloger
maa affattes med større Udførlighed end ved denne Udstilling,
om det end maa erkjendes, at Anmelderne selv bære det
største Ansvar i saa Henseende, idet de have taget sig det
for let med Udfyldingen af Blanketterne. Exempelvis skal her
nævnes, at det bør opgives, ikke alene om Hunden er præmieret,
men ogsaa hvor og med hvilken Præmie, og maaske vil det være
hensigtsmæssigst — navnlig af Hensyn til det store Publikum
— tillige at anføre Hundenes danske Navne, eftersom Benæv-
nelserne Retriever, Colley o. fl. kun ere oplysende for Kjendere.
Derhos vil der efter det nu vedtagne Reglement for fremtidige
Udstillinger ikke blive modtaget andre end Racehunde med
ubetinget Udelukkelse altsaa af Racebastarder, og som Følge
heraf bør den nødvendige Censur være betydeligt strengere
end ved denne Udstilling og ubetinget udskyde alle umulige
Hunde.
Da Modtagelsen af ca. 300 Hunde paa en Gang frembyder
store Vanskeligheder og tilmed næsten gjør det umuligt for
en Dyrlæge at foretage det fornødne Eftersyn af hvert enkelt
Dyr, maa man anse det for heldigst, at der er forskjellig
Modtagelsestid for Jagthunde og andre Hunde.