Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning

51 der sendtes, var saa udsøgt som muligt, og at der for det vedkommende Land mødte en Kommissær, der kunde over- tage den paagjældende Afdelings Ordning. Forslaget blev overalt modtaget med Velvilje. I Lon- don var det South Kensington Museum, i Paris V Union cen- trale des arts décoratifs, i Wien Wiens Kunstgewerbeverein og i Berlin Verein zur Beförderung des Gewerbe}leisses, der gjennem sine Formænd tilsagde at ville interessere sig for .Sagen. Men Et var velvillige Tilsagn, et Andet deres Op- fyldelse. Hindrende Omstændigheder kunde indtræde, og Kjøbenhavn var ingen Verdensstad. Vilde den kunne drage de fremmede Udstillere, vilde Komiteens ønsker blive op- fyldte? Haabet var der og da navnlig for Tysklands Ved- kommende, idet den daværende Kronprins Friederich, den senere afdøde Kejser, ved given Lejlighed 1 havde udtalt sin Interesse for at se den tyske Kunstindustri repræsenteret i Kjøbenhavn. Men Kronprinsen blev haabløs syg, og Vin- teren gik, uden at der fra Berlin eller nogen af de andre Stæcler indløb nogen yderligere Meddelelse. I Marts 1887 bleve de vedkommende Institutioner da tilskrevne, og nu kom der fra Paris Underretning om, at V Union centrale des arts décoratifs arbejdede for Sagen og haabede paa et godt Udfald, men samtidig kom der fra Wien og Berlin Breve om, at Omstændighederne — og da navnlig Afholdelsen af en ogsaa til 1888 berammet tysk kunstindustriel Udstilling i München — vilde hindre den østerrigske og tyske Kunst- industri i at give Møde. Forholdene saa alt Andet end lyse ud, men Haabet om en international kunstindustriel Afdeling blev ikke et øjeblik opgivet. Der indlededes en ny omfattende Korre- spondance dels direkte, dels gjennem de danske Gesandter paa vedkommende Steder, og Rusland og Italien bleve J) s. Tidsskrift for Kunstindustri, 1888, S. 271- 272.