Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning
Forfatter: C. Nyrop
År: 1890
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 341
UDK: gl 061.4(48)
Udgiven ved Udstillingskomiteens Foranstaltning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
dragne med ind i Kredsen. I Marts 1887 rejste Hof-Juveler
C. Michelsen med de bedste Introduktioner til St. Peters-
borg, hvor han overbragte Indbydelsen og opnaaede Avdiens
hos Kejserinden, der paa Kejserens Vegne gav Tilsagn om
Ruslands Deltagelse, og for Italiens Vedkommende skete
der en Henvendelse til den herværende italienske Gesandt,
der førte til, at den danske Indbydelse blev officielt
bekjendtgjort i de italienske Blade. Der skulde imidlertid
endnu gaa en rum Tid, inden de udfoldede Bestræbelser
bar Frugt. Under den russiske Kejsers Ophold her i
Eftersommeren 1887 bragtes Sagen i Erindring hos ham,
og nu blev det Alvor med Ruslands Deltagelse, saa-
ledes som det meddeltes i en Note hertil af 19. De-
cember 1887. Allerede den 25. Januar næstefter ind-
traf de to russiske Statsraader B. Timiriaseff og P.
Glmikhmoskoy her for at træffe nærmere Aftaler, og de
medbragte Tegningen til den pompøse Facade, som senere
blev opført foran den russiske Afdeling ud imod Parken,
som Udstillingsgjenstand fra Gehejmeraad V. Battkoff-Boj-
noff \ Den 24. April 1888 kom der 35 russiske Arbejdere
hertil, som mærkelig hurtigt opbyggede Facaden og ord-
nede hele den russiske Afdelings Installation. Og den rus-
siske Portal fremkaldte en anden. L’union centrale byggede
ved Siden af den en mindre fransk Portal, hvis mest
karakteristiske Smykke var to Karyatider af Pierre Puget,
udførte 1656 til Raadhuset i Toulon, hvor Originalerne
endnu findes.
Italien lykkedes det ogsaa at faa repræsenteret.
Museumsassistent, Cand. mag. Kr. Bahnson rejste i Februar
1888 som Komiteens Befuldmægtigede til Florens, og ved
hans Bestræbelser blev der af Associazione commerciale i
*) Efter Udstillingen førtes den til Fredensborg Have, hvor Kong
Kristian IX, der modtog den som Gave, tillod dens Opførelse.