Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888
Officiel Beretning

53 denne By dannet en toskansk Komite, der samlede en Række Udstillere væsentlig fra Florens og Omegn, men enkelte Udstillere fra andre italienske Byer sluttede sig dog ogsaa til den. Og efterhaanden som Tiden rykkede frem, blev det ikke ved Frankrig, Rusland og Italien. England og Tyskland kom ogsaa med. I England viste det sig meget vanskeligt at finde den rette Vej at faa Sagen frem paa. Alle Anstrengelser syntes frugtesløse, og hvor nødigt man vilde, maatte man tilsidst betragte Slaget som tabt her. Den 14. Marts 1888 indløb følgende Telegram fra det danske Gesandtskab i London: „Impossible to obtain participation from Eng- land“. Men 12 Dage efter var Slaget vundet. Hs. kgl. Højhed Kronprinsen var paa den Tid i London i Anledning af Prinsesse Alexandras Sølvbryllup, og den 26. Marts telegraferede han til Komiteen: „Man har her iforgaars besluttet at deltage i vor Udstilling“, hvad der vakte stor Glæde. Men nok saa stor Glæde vakte det, at ogsaa Tysklands Deltagelse kort efter kunde betragtes som sikret, og ogsaa her var det Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, der gjorde eller rettere havde gjort Udslaget. Da Kejser Wilhelm den 9. Marts 1888 var afgaaet ved Døden, og Kronprins Friederich, skjøndt uhelbredelig syg, havde tiltraadt Regeringen, vaagnede Haabet om, at hans tidligere velvillige Udtalelser nu kunde blive betydnings- fulde. Der skete en Henvendelse til den danske Gesandt i Berlin om eventuelt paany at bringe Sagen paa Bane, og da samtidig Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, der var tilstede ved den afdøde Kejsers Bisættelse, lagde sit betydningsfulde Lod i Vægtskaalen, afgik der under 28. Marts Meddelelse til Komiteen om, at Tyskland officielt vilde give Møde. Da denne Efterretning naaede Kjøbenhavn, var der ikke syv Uger til, at Udstillingen skulde aabnes. Man havde der-