Arbejdets Riddere

5 porationer og de mægtige Pengeinteresser formaar at fylde Senatet og Domstolene med deres Kreaturer. Det er disse Mænd, som indsætter Skoledirektører, Opsynsmænd, Taksationsmænd, Medlemmerne af de lovgivende Forsamlinger og af Kongressen. Der findes Valgdistrikter, hvori en George Washington, en Benja- min Franklin eller en Thomas Jefter son ikke vilde have mere Udsigt til at komme ind i en lovgivende Forsamlings andet Kammer end under det gamle Styre i Frankrig en simpel Bonde til at blive Marskalk. Selve deres Karakter vilde være en uoverstigelig Hindring. „Et af Barbariets Kendetegn er dets Ringeagt for personlig Ret og Ejendomsret. Men det er en vel- kendt Sag, at til Trods for vore Love kan hvem som helst, naar lian bare har Penge nok og har Lyst til at dræbe en anden, gaa ind i et af de store Midt- punkter for Befolkningen og Forretningerne, tilfreds- stille sin Lyst og saa overgive sig til Retfærdigheden med hundrede Udsigter mod én til ikke at lide nogen større Straf end at sidde en Tid i Fængslet og miste en Sum Penge, hvis Størrelse dels retter sig efter hans egen Formue, dels efter den Persons Stilling og For- mue, som han har dræbt. Pengene bliver ikke betalte til den myrdedes Familje, som har mistet sin Beskytter, ikke til Staten, som har mistet en Borger, men til Sagførere, som forstaar den Kunst at skaffe sig Ud- sættelse, finde Vidner og gøre Jurymændene indbyrdes uenige.“ *) Den demokratiske Regeringsform er end ikke billig. „Vi kunde underholde en Kongefamilje, indlogere <len i Paladser lig Versailles eller Sans Souci, forsyne tlen med Hoffolk og Livvagt, Garderobemestre og Jægermestre, lade dem give Baller, mere kostbare end Vanderbilts, og udstyre dem med finere Lystyachter *) Henry George: Fremskridt og Fattigdom, oversat af V. Ullmann, Husebys Forlag, Kristiania 1886, S. 548.