Arbejdets Riddere
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1893
Serie: Den Sociale Oplysnings Forenings Smaaskrifter Nr. 2
Sider: 75
UDK: 331.88(73)
1ste del
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
fremhæve, at Arbejderne havde Uret, blev de mistænkte
for at staa i Kapitalisternes Sold.
Der krævedes derfor i lige Grad Uegennyttighed
og Taalmodighed af de Mænd, der skulde lede Ar-
bejderne frem. Men lykkeligvis fandtes der ogsaa saa-
danne i et stort Antal af de Foreninger, der var
spredt ud over alle Staterne
De første Forsøg paa at føre Arbejderbevægelsen
ud over de blot faglige Baner samlede sig om Bestræb-
elserne for at danne fælles, nationale Arbejderforbund.
Stærke Tilskyndelser til Virksomhed i den Retning var
udgaaet fra det Udvalg, der blev nedsat af Konferencen
i Philadelphia i Februar Maaned 1861.
Planen om saadanne, alle Staterne omfattende
fælles Arbejderforbund blev drøftet paa Maskinarbejd-
ernes- og Grovsmedenes National-Forbunds Aårsmøde
i 1863. Resultatet af denne Forhandling var, at der
blev nedsat et vedvarende Udvalg, der skulde virke
for, at andre Fagforbund nedsatte lignende Udvalg.
Medlemmerne af disse forskellige Udvalg skulde da
træde sammen og udarbejde en Plan til Dannelsen af
en fælles National-Fagforenings Repræsentation og til
lignende Repræsentationer for de enkelte Stater.
Det følgende Aar 1864 kom Planen til Forhand-
ling i Støberiarbejdernes Fagforening, hvis Præsident,
Mr. Sylvis, anbefalede den „som værdig til den højeste
Anerkendelse og Tilslutning“.
Planen godkendtes og et Udvalg nedsattes for at
mødes og forhandle med Maskinarbejdernes og Grov-
smedenes Udvalg. Men Støberiarbejdernes Forening
var den eneste, der skænkede Planen nogen Opmærk-
somhed. Tiden var endnu ikke kommen til Gennem-
førelsen af Planen.
Først med de Erfaringer, der blev gjort i 1865,
syntes det, som om Tiden var inde, da det var muligt
at faa Arbejderne med til mere vidtrækkende Optræden.
Forstod Arbejderne end ikke endnu, hvad der var at