Arbejdets Riddere

35 præsentanter til en Kongres, der skulde aabnes i Rochester i Staten New York den 14de April 1874. Enhver Arbejderforening, der vilde betale 15 Øre for hvert af dens Medlemmer, skulde have Ret til at sende en Repræsentant. Til den bestemte Tid mødte Repræsentanter fra 31 Stater. Blandt disse var der Repræsentanter fra en Forening, der havde 40 Afdelinger og bar Navnet Det industrielle Broderskab*} Dette Navn blev nu antaget af den ny Forening, hvorefter begge Forening- erne blev slaaet sammen. Den gamle Forenings Love blev antaget, men der vedtoges et nyt Program og en Erklæring om de Grundsætninger, hvorefter der skulde virkes. Broderskabets Løsen skulde være: „Det størst mulige Gode for det størst mulige Antal . I Erklæringen hedder det, at der skal tilstræbes at bringe „alle Afdelinger af frembringende Arbejdere indenfor Organisationens Rammer, i Stedet for Opsam- ling af Formue at gøre Erhvervelsen af Oplysning til 6t Formaal for Virksomheden og gøre industiiel, moralsk og social Værdi til Maalestok for individuel og national Storhed.“ Af Program-Kravene anføres: Oprettelse af statistiske Bureauer; Dannelse af Brugs- og Produktionsselskaber; Udlæg af de offentlige Jorder — Folkets Arv — til virkelige Nybyggere, ikke en Acre niere til Jjern- baneselskaber eller Spekulatorer; Indførelse af Voldgift til Bilæggelse, af Stridigheder mellem Arbejdere og Arbejdsgivere; Forbud mod Bortliciteringen af Fængselsarbejdet, der konkurrerer med det frie Arbejde; Lige Løn for lige Arbejde af Mænd og Kvinder; *) The Industrial Brotherhood. J