Arbejdets Riddere

65 førere og Fyrbødere — paa de strejkendes Vegne Jærnbaneselskabets Styrelse en skreven Erklæring, hvori der bestemt blev krævet, at der skulde udbetales den samme Løn som før første Juni, og at de af- skedigede Arbejdere skulde genindsættes i deres Pladser. Driftsbestyreren —Superintendenten—, som mod- tog Udvalget, nægtede at Jade Erklæringen gaa videre til Selskabets Formand og lod Udvalget vide, at Ar- bejdernes Krav ikke vilde blive imødekommet. Private Borgere søgte da at mægle. Men Drifts- bestyreren svarede dem, at Sagen nu var lagt i Stats- myndighedernes Haand, og at Soldaterne vilde drive de strejkende bort, hvis de ikke frivillig forlod Sel- skabets Ejendom. Natten mellem 21de og 22de Juli brændte 1600 Jærnbanevogne med hele deres Indhold af Fragt og Bagage samt 160 Lokomotiver og alle Materialbyg- ningerne med alt deres Indhold. Værdier for 5 Millioner Dollars gik op i Luer! Værdier, der kunde have været sparede, om Strejken var bleven undgaaet, og Striden bilagt ved Voldgift. Men det var ikke blot de materielle Værdier, der brændte. Flammerne fra Arbejdernes forbitrede Sind slog ud over det hele Land. Jærnbanearbejderne i Scranton stillede Krav om forøget Løn. Da de fik Afslag, nedlagde de Arbejdet. Snart var al Jærnbane- fart standset Arbejderne ved Jærnbaneselskabets Maskinværksted sluttede sig til de strejkende. Dette foregik en Tors- dag Da et Tog, der den følgende Onsdag kom fra New York, søgtes gennemført, blev det standset ved Scranton. Postvognene fik Lov at passere. Men alle Person- og Fragtvogne blev spændt fra. Konduktørerne telegraferede til Washington, at a] Postbefordring skulde faa Lov at gaa uantastet Driftsbestyreren nægtede imidlertid at lade Postvognene gaa, naar ikke Person- vognene kunde følge med.