Arbejdets Riddere

73 Livet til, og endnu flere vansmægtede i Fængsler og paa Hospitaler! Illusionerne om, at Arbejderspørgsmaalet kun til- hørte den gamle Verden, var bristede. Begivenhederne havde vist, at den sociale Udvikling ogsaa i det fri Amerika var kommen ind i et Spor, der rummede den alvorligste Fare. Adskillige søgte at trøste sig ved, at Urolighederne kun var et Udslag af socialistisk Agitation, der kunde modvirkes ved en „stærkere Regering“. Men denne Forklaring slog ikke til. Socialisterne var endnu paa den rid kun lidet talrige i de Forenede Stater. De hverken iværksatte Strejken eller øvede nogen nævne- værdig Indflydelse paa dens Udvikling og Gang. Udbruddet havde dybere Rødder. Baneselskabernes Bestræbelser for at nedsætte Lønnen var kun den ydre Anledning til Kampen. Det første voldsomme Sammen- stød mellem Arbejdet og Kapitalen i den ny Verden var kun den Eksplosion, hvorved Arbejdernes længe tilbageholdte Misfornøjelse og Harme over Kapital- overmagtens Tyranni fik Luft. Paa tiere Maader viste det sig, at Begivenhederne indledte en ny Tingenes Tilstand. Hidtil havde Nord- og Sydstaterne med deres Er- indringer fra Borgerkrigen staaet som to fjendtlige Parter overfor hinanden Nu fandt de hinanden for første Gang. Overfor den ny Magt, der nu — repræ- senteret af de strejkende — var i Frembrud, fandt de besiddende Klasser baade i Nord og Syd, at de havele fælles Interesser. Man saa derfor nu Officerer, der under Borger- krigen havde staaet i hver sin Lejr og bekæmpet hver- andre som Fjender, træde sammen i fælles Korps for sammen at forsvare de besiddendes Interesser mod de oprørske Arbejdere. Det gik endog saa vidt, at For- bundspræsidenten hidkaldte Sydstatstropper til Forsvar mod Arbejderne i Nord.