Tegninger til Landbrugs Bygninger

29 stene langs Ydermurene. I Mælkekjælderen maa være en Terrakottaovn, da Jernovnene ville rustne. Tagbjælkelaget behøver i Almindelighed ikke at være Hængeværk, men kan støttes af enkelte Stolper, hvorpaa der dog ikke maa være Kopbaand, da der samler sig Støv derpaa. Mælkekj ælderens Størrelse afhænger af om man sætter Mælken i almindelige Træbøtter, i høie Zink- spande, i flade Zinkfade, i destinonske Kar eller i ovale flade Jernfade. De almindelige Siebøtter af Træ ere 21° udven- digt i Diameter og rumme c. 16,52 Pd. Mælk med l3/?' Mælkehøide. Antager man at en Ko gjemiem- snitlig giver høist 10 Pd. Mælk i hvert Maal, og at der i Mælkekjælderen maa være Plads til 4 Maal, saa faaer man Siebøtternes Antal = 4 Maal X Koernes Antal X 10 Pd. Mælk: 16,52 Pd. Mælk. Til en Mælkekjælder til 140 Køer. PI. 37 behø- , n 4 X 140 X 10 ves der altsaa --------------- = 339 Siebøtter. 10,52 En Mælkekjælder maa ikke gjerne være niere end høist 14—15 Al. bred udvendigt og bliver altsaa 12V2—13y2 Al. bred indvendigt. Langs Siderne maa der være c. 18" Gang for at kunne aabne Lemmene. Er Bygnin- gen I0V2 Al. bred indvendigt, saa kan der altsaa staa 14 Siebøtter i Breclen, og der maa da være 24 i Længden, eller Mælkekjælderen maa være 24 Siebøtter X 21" eller 21 Al. lang, foruden lidt Plads for den ene Ende til. tomme Siebøtter etc. Mælkekjælderen bliver omtrent eens enten Mælken afkjøles med Vand eller med Is. Det er bedst naar man har rigeligt Kildevand, som stadigt rinder. Man behøver da c. en Tønde pr. Ko pr. Dag. Vandet maa være G1/#—7 Grader. Mælkekjælderen maa lægges saa nær Kilden som muligt. Leder man Vandet en køligere Vei. saa bli- ver det c. 1 Grad varmere, for hver 100 Al. Har man rigeligt Vand kan man nøies med eet Bassin; men da dette sjeldent er Tilfældet kan man. «ivnlig for at spare Is, have flere Bassiner. Paa PI. er der saaledes 4 Bassiner eller et til hvert Maal Mælk. Kilden ligger lige ved Bygningen. Paa PI. 40 Fig. 1 er der endogsaa 6 Bassiner, saa at der er Plads til x/3 Maal i hvert af de smalle Bassiner og 2A Maal i hvert af de store. De smaa Bassiner bru- ges naar man har mindst Mælk, de store naar man har mere Mælk, og alle Bassinerne, naar man har mest Mælk. Da Betonen er en bedre Varmeleder end Træ, saa kan man have Spandene staaende i store Trækar PI. 40 Fig. 2, saa at der i hvert er 1 eller y2 Maal Mælk. De Zinkspande, PI. 39 Snit c—d, man i denne Tid foretrækker, ere 8" i Diameter. 20" høie udvendigt j og rumme 35 Pd. Mælk. Forneden paa Spandene er j der en Jernring med Huller paa Siderne, saa at der kan være c. V/V Vand under Spandene. De staa umiddelbart paa Bunden af Bassinet eller paa Jern- \ riste, hvorunder der er lis. Der skal jVære 18" fra ; Underkant af Bassinet til Overkant af Vandet og af Mælken, 20" til Overkant af Spandene, og 21" til Overkant af Bassinet. Betonvæggene om Bassinerne gjøres 6 a 8" tykke. Halvdelen af Bassinet sættes over Gulvet og Halvde- len nede i Jorden, Uden om Spandene skal der være^/g ä 3 Vand eller lis. Der maa være Plads til 4 Maal Mælk. Til 140 Køer PI. 39 behøves: 4 Maal X 140 Køer X 10 Pd. c „ —°5 Pd---------------- — 1 *0 Spande e™er 40 Stkr. i hvert Bassin. Bassinernes indvendige Brede bliver 2 Spande å 8" -j- 3 Mellemrum å 2" = 22". Bassinernes indvendige Længde bliver 20 Spande å 8" 4~ 21 Mellemrum å 21//' 4* V' til en Sie = 9 Al. y2". Mælkekælderens indvendige Brede bliver da: 4 Bassiner å 22" indvendigt .... 3° 16" 5 Midtervægge imellem Bassinerne . . 16" 6 Ydervægge 0111 Bassiner å 6" . . . 1° 7 Langsgange å 2°...................6° 11°“ 8" Mælkekælderens indvendige Længde bliver: 1 Bassin............................90 2 Ydervæggge ved Bassinet . . . 12" 1 Gang..............................2° 1 Gang..............................40 150127/' Vandet ledes til Bassinerne under Jorden igjen- nem Jernrør og ender med en Hane foroven i hvert Bassin. Afløbet sker i den modsatte Ende af Tilløbet, igjennem et 2" Jernrør under Gulvet og Drainsrør udenfor Bygningen. I Forbindelse hermed sættes i hvert Bassin et lodret Rør. hvis Overkant, er 2" lavere end Vandstanden. Foroven i Røret sættes et Stigbord PI. 40 Fig. 4, hvis Overkant skal staa 2" høiere end Rørets Overkant, altsaa i samme Høide som Vandets Overkant. Stigbordet er en Cylinder af Zink eller Kobber med en Krave foroven. I Bunden af Stigbordet, som er lukket, er der Huller, saa det tjener som en Sié. 1 Overkanten er der en Bøile, hvori man kan stikke Fingeren, naar man vil hæve eller sænke det. Naar man har skummet Spandene, saa blive de lettere og ville hæve sig eller svømme, hvorved der let kan spildes Mælk. Hvis man derfor inden man skummer, vil skyde Stigbordet de 2" ned, saa vil Vandstanden sænkes 2" og Spandene ville da staa faste efterat de ere skum- mede. Ved Stigbordet er man altsaa Herre over at .sænke og hæve Vandet og faa den Vandstandshøide man ønsker. 8