Tegninger til Landbrugs Bygninger

Naar Møddingstedet er 2 Al. dybt, og Gjødningen > kjøres ud 2 (range om Aaret, kan man i Almindelig- ■ hed regne c. 18 0 Al. Møddingsted for hvert større ! Kreatur, naar Siderne ere lodrette, og c. 24 Q Al., i naar Siderne skraane jævnt ned mod Ail eb eh olderen. < Dybden kan være 2 ä 2V3 Al. Paa PI. 53 er f den angivet' for dyb. Mødclingstedet er altsaa en > Fordybning i Terrainet, der har Fald imod Aile- i beholderen. Siderne kan være satte næsten lodrette \ af Kampesten og Bunden have en jævn Skraaning af ; c. 1"—paa hver Alen, som paa PI. 53, hvorved < Mødclingstedet rummer mest, eller de kan skraane ; jævnt ned mod Beholderen, hvorved man har den Fordel at kunne kjøre op ad Møddingen paa alle < Siderne. Skraaningen maa da ikke være større end ; at en Vogn kan kjøre paa langs paa den uden at < vælte. Bunden skal saavidt muligt Være uigjennem- trængelig for den flydende Gjødning , og lægges j derfor, saafremt Bunden ikke er af Leer, af 12"—18" < faststampet Blaaler og brolægges. Naar Siderne sæt- \ tes lodrette maa der enkelte Steder være Skraapla- < ner til at kjøre op ad. Disse maa helst være i begge i Enderne, saa at man ikke behøver at vende med ■ Vognene, men kan kjøre ned i den ene Ende og op i den mo.dsatte, navnlig naar der er Tag over Mød- j dingen: For at Regnvandet ikke skal løbe ned i Møddingstedet, lægges en Rendesten udenom den øverste Kant. Det vil være hensigtsmæssigt at have Retiraderne ved Møddingstedet; men i Almindelighed \ er det uskjønt. < Adébéholderen sættes ved eii af Møddingstedets ; Sider, for at Vognene, hvori Ailen pumpes op, ikke behøve at kjøre ned paa Møddingen. Den mures ; som en Brønd, c. 3 Al. indvendigt i Diameter af en ■ Stens Mur i Cement,. Bunden mures ligeledes af Mursten, eller støbes af Beton. Ailen løber ind i • Beholderen igjemieni siiiaa Drainsrør, der sættes i i Siderne i samme Høide som Møddingstedets Bund. ■ Beholderen gjøres noget høiere end (rjødningen kom- < mer til at ligge. Naar der ikke er Tag over Mød- dingen (lækkes Aileheholderen med et Trædæksel eller en muret Kuppel. I Beholderen sættes en Træ- pumpe. i Det er sjeldent man overdækker Møddingstedet : : men da man ofte hører Tale heroin, saa har jeg dog ■ villet medtage en Tagkonstruktion hertil, saaledes : som den omtrent maa være. De lodrette Vægge be- høve kun at, være lave. Stolperne kan sættes tæt til hverandre, da de ikke komme i Veien paa dette Sted. Siderne beklædes ikke. Taget kan være fladt og maa (lækkes med Tagpap. Spærene maa gaa ; rigeligt ud over de lodrette Vægge for at Regnvandet ikke skal løbe ud i Møddingen: men i Rendestenen. Taget kan bæres af Stolper, der sættes i en Afstand : af 10—12 Al. fra hinanden paa langs, og 7—8 AL. paa tvers af Taget, saa at man kan kjøre og dreie med Vogne imellem dem. Stolperne sættes paa murede Piller ligesom ved en Heisestald PI. 21. Paa Tegningen er den midterste Gang bredere end de andre, hvilket sikkert er unødvendigt, selv om man maa dreie med Vognene for at kjøre op. For at bevare Træværket saa længe som muligt, sætter man store Skorstene, eller helst Ryttertage paa Ryg- ningen, og udelader Beklædning paa de lodrette Side- vægge. Udfor Stalddørene maa der være Aabninger, hvorigennem Gjødningen kan kjøres ud under Taget. Gavlene maa helst være afvalmede, for at styrke Konstruktionen; men de kan være rette, for at Tag- værket ikke skal blive for kompliceret. Drivhuse. PI. 54—56. Drivhuse lægges i Læ og med Forsiden imod Syd. De kan tilnød ligge mod Sydost eller Sydvest. Fundamenterne og Sokkelen udføres af Beton eller Muursten; Spærene og Rammerne af bedste Sort Fyrretræ; Jern er vel varigere; men da det er en bedre Varmeleder end Træ, saa vil Drivhusene blive varmere om Sommeren og koldere om Vinteren, end naar de udføres af Træ. Da Fodstykket, hvori Spæ- rene staa, er mest udsat for atraadne, beklædes det paa Overkanten med Zink, eller støbes af Beton. Da der ikke kan være gjennemgaaende Bjælker i Driv- huse, og Spærene derfor ville søge at skyde Ydermurene ud. saa bør Vinklerne forstærkes med støbte Jern- knægte. Rammerne kan passende vtere c. 2 Al. og Ruderne c. 11" brede. Sprodserne udføres bedst, af Jern; men billigst af Træ. De understøttesmed 2—3 vandrette Stænger, som ere fastgjorte paa Rammerne under Sprodserne, da de ikke kunne bære sig paa Rammens hele Længde. G-avlikammene dækkes med en Planke eller tykke Skiferplader. Alt Træværk maa selvfølgeligt høvles og males, og Malingen fornyes helst hvert Aar. Der sættes løse Dceklemme over hvert Vindue. Da de skulle være saa lette som muligt, udføres de afgjen- nemskaarne Bræder med paanaglede Revler, og gjøres samme Længde som Kaminerne, og halvt saa brede som et Fag. altsaa c. 1 Al. Blomsterhuse maa være saa lave som muligt; men dog saa liøie, at man kan gaa i dem. Det er ikke nødvendigt, men smukkest at have lodrette Vin- duer paa Forsiden, som dog ikke maa være høiere, end at der høist er c. 2 Al. fra Jorden til Fodstykket over Vinduerne, for at man kan tage Dæklemmene af Disse lodrette Vinduer maa være til at aabne. Vin- kelen, som Spærene danne med Horizonten, kan pas- sende være 33—40 Grader, Gulvet i Blomsterhuset