Tegninger til Landbrugs Bygninger

44 lægges helst i samme Høide som Jorden, men Varme- i ledningen maa da danne en nedaclgaaenäe Bøining paa det Stykke, hvor den gaaer forbi Døren; vil man undgaa dette, maa Gulvet lægges 12—15" ned Uor- den. Lægger man det dybere i Jorden, bliver Døren ■ for lav eller Huset for høit. , Det er smukkest, men kostbarest at udføre begge eller en af Gavlene af Glas. Da det er vanskeligt at dække dem med Lemme eller Skodder, bør man sætte Forsatsrammer, altsaa 2 Lag Glas i dem. Gart- ■ nerne udføre dem i Almindelighed af Mur. Huset kan deles med en Glasvæg, hvori der er en Skydedør, i ' et varmt og et koldt Huus, hvoraf det varme Huus omtrent er halvt saa stort, som det kolde. Bag Blomsterhuset kan der være et Bagskur til Omplant- ning, Redskaber og Indfyring. Det maa helst være ! mindst 4 Al. bredt. Det kan udføres af Grundmur < eller Bindingsværk, og (lækkes med Spaan. Der i sættes helst en Dør fra Bagskuret til hver af de to Huse; men da Dørene optage en Del Plads for Hyl- derne, kan man nøies med en Dør i det kolde Huus. Gulvet saavel i Bagskuret, som i Blomster- ; huset kan lægges af Fliser, Beton eller Mursten, eller \ være Jordgulv dækket med Grus. < Ventilationen kan enten frembringes, som paa PI. ; 55, ved at de øverste Rammer kan trækkes ned over < ' \ de nederste faste Rammer i Forbindelse med at de lod- \ rette Vinduer, ere til at aabne, eller som paa PI. \ 54, ved Ventiler i Sokkelen paa Forsiden og Vinduer i i Rygningen paa den bageste Tagskraaning. De skraa Forramnier ere da faste. Ventilerne i Sokkelen i udføres af Jern, ere til at. vippe og kan sættes paa en vandret Jernaxe, saa at man ved at dreie denne, kan aabne 3—4 Ventiler ad Gangen. Den kolde Luft, som strømmer ind af disse, ledes ned gjennein ; Kanaler i Ydermurene, saa at den gaar hen over \ Varmerørene, før den strømmer ud i Rummet. De i øverste Vinduer, hvori der sættes Glas, kan aabnes, \ som angivet ved A PI. 54 Snit d—f, eller være til j at vippe. Naar Gavlene ere af Glas, bør ogsaa en '■ Deel af dem være til at aabne. Bagmuren sættes \ under Rygningen, naar de øverste Rammer ere til j at tnvkke ned, som paa PI. 55: men rykkes mod Nord, j for at faa Plads til Vinduerne i den nordlige Tag- j skraaning, naar de skraa Rammer mod Syd ere laste. : Fra Overkant af Sokkel til Overkant af Gulvet, skal \ der være c. 1 Ål. 12". Langs Ydermuren mod Syd ■ sættes en Forhylde c. 1° 12" høi og c. 1 Al. bred; ; der maa altsaa være c. 1 Al. fra den indvendige ; Side af den lodrette søndre Væg til Siden af Døren. . i Paa denne Forhylde kan Forméringskassen anbringes; ; men da den helst skal ligge helt op til de skraa ; Vinduer, som paa PI. 56, saa maa den sættes høiere i op end Forhylden. Der sættes lodrette Lemmer fra i Fonueringsbedet ned til Gulvet. Døren maa være c. 1 Al. 12" bred og 3 Al. høi. Gangen imellem Forhylden og Blomstertrappen gjøres samme Brede som Døren. Blomstertrappen sættes under samme Vinkel som Spærene. Der maa være c. 1 Al. 6" fra Gulvet til Overkant af den nederste Hylde. Hylderne paa Blomstertrappen gjøres 6—12" brede, saa at der høist kan staa 1 å 2 Urtepotter paa hver Hylde. Paa PI. 54 ere Hylderne for brede. Blomsterhuse opvarmes bedst med en Varmtvands- ledning; men oftest med en lang Bøgkanal som paa PI. 54, hvor der i det varme Hus er anbragt en Ovn, der dannes af den nederste Del af en Magazinovn, hvorfra Røgen gaar ovenpaa Gulvet langs med Yder- murene til en 9" Skorsten, som staar i den modsatte Ende af Bagskuret eller midt paa Bygningen. De første 3—4 Al. af Røgkanalen, som ere nærmest ved Ovnen, udføres af Jern, Resten mures V4 å V2 Sten tyk, og dækkes med Mursten eller gullandske Fliser. For at forbedre Trækket kan man sætte et saltglas- seret Rør ovenpaa Skorstenspiben. Begge Afdelinger i Blomsterhuset ville altsaa blive opvarmede: men det varme Hus dog mest, fordi det er nærmest ved Ovnen og i Forhold til Kummet har flere Alen Var- inerør end det større, saakaldte kolde Hus. Varmtvandsledningen er kostbarere i Anlæg. I Bagskuret indmures en Kjedel udfor Skillerummet imellem det kolde og varme Hus; Skorstenen sættes ved Siden af Kjedlen. Fra Kjedlen vil det varme Vand løbe af sig selv i et 4" Jernrør langs med Skillerummet, Ydervæggene, Gavlene, Bagmuren og tilbage til Kjedlen. hvor det igjen opvarmes for at cirkulere paa ny. Hvert af Rummene faaer sin egen Varmt vandsle dning. Rørene lægges ved Gulvet og Fyrgraven maa alUaa være nede i Jorden. Vinduerne i en Vinkasse PI. 55, skal have en Hæld- ning af omtrent 50 Grader mod Horizonten. For- muren kan være c. 18" høi, og Breden omtrent som angivet paa PI. 55. De nederste Vinduer ere faste; de øve-rste ere til at trække ned over de nederste ved Hjælp af en Kjæde, der gaar over en Tridse Vinstokkene plantes indvendigt ved Formuren, som bygges paa Buer, og Rødderne gaa da udenfor Huset igjemieni Buerne. Der bør være en Bue tor hver 4 Al., og paa PI. 55 skulde der altsaa være 4 istedet- for 2 Buer, som angivet paa Forfacaden. Vinstok- ken espalieres c. 12" fra Glasset paa galvaniserede Jerntraade, der holdes af Knager, som ere anbragte paa Spærene. Det er selvfølgelig billigst at bygge Vinkassen op af en anden Bygning, hvorved Bag- muren kan spares. Ferskenhuse bygges ligesom Vinkasser; dog skal Vinkelen være noget steilere, Huset noget smallere og Vinduerne være i en Længde til at trække ned