Grundvandets Bevægelse i Jorden
Forfatter: A. Colding
År: 1872
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
580
18
end den Vandmængde, der virkelig løb ned i Jorden og derigjennem fandt Afløb. Hvad der
imidlertid herved for Øieblikket er det meest lærerige, er dette, at de angivne Undersøgelser
vise, at selv i meget fugtige Somre synker der næsten intet Vand ned til en Dybde af 5 Fod,
men at hele Regnmængden fordamper og forsvinder saa at sige i Jordoverfladen. En Deel
af Regnmængden forsvinder aabenbart paa denne Maade i alle Aarets Maaneder, og det
er derfor ogsaa klart, at der efter den egentlige Vintertid bestandigt trænger mindre og
mindre af den faldne Regn ned i Jorden lige indtil det Tidspunkt, da al dybere Nedtrængning
af Grundvand standser, hvilket i Reglen skeer i Begyndelsen af Mai Maaned. Fra Mai til
Odbr. er altsaa Nedtrængningen af Vand til de underjordiske vandførende Lag i Reglen
ophørt og begynder først igjen i Novbr. Maaned, for derefter i Almindelighed at vedvare
indtil Begyndelsen af Mai næste Åar. Heraf følger det for vore artesiske Kilder vigtige
Resultat, at de underjordiske vandførende Lag, hvorfra disse Kilder have deres Udspring,
i Reglen kun faae Tilgang af Vand fra Jordoverfladen paa de Tider (Novbr.—April), hvor
Drainrørene give Vand, samt at disse Kilder vilde miste en Deel af deres nuværende
Vandrigdom, dersom Damhuussøens Opland blev kunstigt drainet til en større Dybde end
den, hvori Grundvandet nu staaer.
Det er altsaa Vinterhalvaarets Nedslag, som forsyner baade Drainledningerne og de
kildeførende Lag med Vand, og Tidsrummet, hvori dette skeer, er i Reglen fra November
til Begyndelsen af Mai. Da dette Nedslag for en stor Deel bestaaer af Snee, som kan
henligge flere Maaneder paa Jorden uden at tøe, kan Mængden af Vand, som i Vinter-
tiden synker i Jorden, dog vise sig fordeelt paa en ganske anden Maade end Nedslaget;
en saadan Forskjel i Fordelingen viser sig derfor ogsaa som Regel, hvad enten vi sam-
menligne Nedslaget med Drainrørenes Vandføring eller med Kildernes Stigehøide. I No-
vember og December Maaneder, før Frosten indtræder, vise Kilderne i Almindelighed en
rig Tilgang af Vand; senere hen derimod, naar Frosten forhindrer Nedslaget fra at synke
i Jorden, standser Tilgangen til de vandførende Lag for en Tid indtil henimod Foraars-
tøbrud, hvor en rigelig Tilgang af Vand atter viser sig. For bedre at kunne sammen-
ligne Stigningen af Vandstanden ved Kilderne med de Mængder af Vand, som synke i
Jorden og finde Afløb gjennem Drainrørene, har jeg paa Plan II, foruden Stigehøiden
for Boringen Nr. V, angivet Mængderne af Drainvand, som i Aarene 1852 og 1853 bleve
fundne at afløbe gjennem de to nævnte Systemer af Drainledninger, samt til yderligere Sam-
menligning mellem Kildernes og Drainledningernes Vandføring paa den ene Side og Ned-
slaget paa den anden, er tillige angivet de maanedlige Nedslag af Regn og Snee, som ere
maalte ved Damhuussøen, idet jeg for Tydeligheds Skyld særligt har fremhævet den i
Vinterhalvaaret faldende Regn- og Sneemængde, hvorfra Kilderne saavelsom Drainlednin-
gerne modtage deres væsentligste Tilgang. Ved at betragte disse Forandringer i Jordens
Vandstandshøide og sammenligne dem deels med de faldne Vandhøider, deels med Høiderne