Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
for Beboerne; flereSteder afwindreOmfang,og den saa ofte forsomte
Afgravning af fladeligt Vand fra sidere Agre og hoiere Enge,
som kunde blive befriede for det, ei at omtale.
Alsonderup og Tjereby Sogne skutte sig til Frederiksborgs
Hovedgaardsmarker og fkovbevoxne Bange, selv meget rige paa
Skov for faae Decennier endnu, og saaledes langt mindre gjennem-
drevne og opdyrkede, end de vestlige Sogne, og meget kratbegro-
ede paa adskillige Steder. I Alsonderup Sogn har Bendstrup
de fleste leerblandede morder og Neiede endeel gode muldede, men
ogsaa meget lette Sandjorder. Alsonderup og Luulstrup have, med
Undtagelse af enkelte Steder, overordentlig lette skarpe Jorder,
tildeels i bakket Beliggenhed, og Leret spiller en saare urlderordnet
Rolle her. Med Undtagelse afben sidstommeldte By, har dette
Sogn meget gode Enge, Ganffe adskilt og ind i Holbo Herred
liggeOrne, Tipperups ogKagerupshuse, saavelsom Gadevang Tegl-
værk og endeel afGadehusene. De forsre have endeel leerblandede,
de sidste næsten kun skarpe Sandjorder.
Tjereby Sogns trends Byer have, summarisk betragtede,
omtrent samme Jordbund: mere Sand, end Leer i Ploielaget,
begge Dele i Afvexling i Underlaget, enkelte Strækninger ret gode,
muldede Jorder, andre meget fattige for Muld, afvexlende raae
og vel opdyrkede Strækninger, og Krat enbnu paa mange Steder.
Men i det Enkelte falder en meget betydelig Forskjel. Overdre-
vene, som omslutte det herudi udlobende Overdrev af Freerslov
By, ere vel næsten ganske opdyrkede, men uden at Jorderne endnu
have vundet meget i Kraft, og de staae derfor kun lidet over det, som
disse skarpeStrækninger vilde bave været at ansætte til i deres raaeTil-
ftand. Enkelte Lodder gjore imidlertid en Undtagelse. De vise, at disse
Jorder kunne hæves hoiere, end til det Tritt, hvorpaa de fleste staae.
Den for over 30 Aar siden udtørrede Eberholts Dam er vel for
endeel omskabt til Agerland; men Jordens torvagtige Overlag
vil aldrig tillade det at hæve sig til noget Udmærket. Ogsaa gjor
Vandet i vaade Aar endnu megen Skade, da Broen paa Landeveiene
i Eberholtsvang ei ligger dybt nok, og Grøfterne tilgroe. Engene ere
temmelig ulige fordeelte, og der sindes baade gode og magre. Idet
Hele har Sognet langt fra ikke Mangel paa Engbund, naarOver-
drevsstrækttingerne undtages, hvis Beboere imidlertid hidtil have