Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

VII modet om al levere Beskrivelsen af en Deel af Amtet. Men end mere Vægt erholdt disse Betænkeligheder, da jeg opfordre- des til det langt vanskeligere Hverv, til offentlig Bekjendtgjo- relse at forfatte en landoeconomisk Beskrivelse over hele dette Amt, hvoraf enkelte betydelige Dele, da min Embedsvirkekreds hidtil et var gaaen langt over det Frederiksborgfle Amts-Di- strikts Grændse, endog vare mig ganske nbekjenhte. Breve og Samtale i den Anledning, vexlede med Selflabets Præsident, Hr. Conferentsraad Collin, ville bevidne det Anfsrte, og denne Agerdyrkningens hæderlige Befordrer vil klmne give mig det Vidnesbyrd, at jeg ikkUn gav efter for den modtagne Op- fordring; hvilket her at erklære, jeg holder for Pligt mod mig selv. Tvende andre Betænkeligheder, som jeg ofte Under Ar- beidet har folt, tor jeg ei lade uomtalte. De forelagte Sporgsmaals Besvarelse maatte nodvendigviis fsre til Yttrin- ger af egen Anskuelse over de Gienstande, for hvilke der i disse Bidrag flulle gjores Rede. Dette Udtales endog tydelr'gen i Selflabets Fortale til det forste Stykke deraf. Saaledes førte disse Spsrgsmaal altsaa ofte til nærmere at indgaae i Bebo- ernes Færd og Bedrift. Men nødig tilsteder man den Frem- mede en Stemme over Fædrenelandet og dets Indretninger, og den Dom, som afsiges af,hun, mistroes for det Meste blot af denne Grund. Længe har jeg været bosat paa Danmarks Sletter, levet med og iblandt dets Beboere; men mit Fødeland ligger hun Side Elbeftrsrnmen. Stiltiende vilde jeg maaskee have forbigaaet Dette, dersom jeg kunde have ventet, ei at vcere bleven rebet ved det som Modersmaal mig fremmede Sprog. Og her kommer jeg til den anden af mine Betænke- ligheder: Frygt for, at det skulde ansees for Usurpation, offent- lig at fremtråde med Tale i fremmedt Tvngemaal, naar man foler, ei fuldkomment at være indviet i samme. Vel er det danste Sprogs rene Lære endnu meget indhyllet i Taage, hvor, igjennem det synes, at selv de mere anseete Forfatteres Blik ikke altid siver klart, og ei frie for Uovereensftemmelser beftaae end- og de bedre Værker ved Siden af hinanden, vildledende Den som vil danne sit Sprog efter dem. Men dette formilder neppe