Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

104 Sogne. Kun faae, eller maafkee ingen Steder langs hele den nordlige, ere ganske frie, hverken for opffyllet Flyvesand, eller for Sandrevler, som ligge i liden Afstand fra Kysten. Men umueligen kunde Sanddynerne langs Stranden, saaledes som vi nu finde dem, have forvoldet Sandstromme som dem, vi erkjende af deres Virkning ved Tibirke og Tisvilde. Deels overtrækker Naturen selv disse ny opskyllede Dyner for det Meste med Sandvæxter, som trives ypperlig netop her, hvorimod endeel deraf efterhaanden bortgaae der, hvor Havets Vand ei stundom kan væde dem; decks udtorres Sanden her sjælden til den Grad, at Vinden faaer betydelig Magt med den, eller kunde bortfore den indtil Bunden, hvilket derimod tit skeer med den bag ved Dynerne liggende. Ei heller er Havet istand til at op- store Sandmassec ad Gangen. De tordnende Bolger fore endeel deraf mod Dynerne og lade det falde, i det de brække sig her; men mægtig tilbagerullende fore de det Meste deraf stedse tilbage til nærmeste Revle. DerafopfkaaerDpbet, som besinder sig overalt imellem Strandbredden og den nærmefke Sandrevle, og som modtager de glat rullede Stene som Bundfaldet af Sandet, hvilke vi sinde overalt paa den bag Sanddynerne liggende Forstrand, hvor Binden har bortfort Sandet; men ingensteds tydeligere^ end paa Asserbo Overdrev, hvor hele denne Nende, Havets for- rige udhulede Fordybning imellem Stranden og Sandrevlen, paa en Strækning af 5 til 6000 Alen, ligger tydelig for det betrag- tende Die. Umueligt er det, længer at ville benægte Havets lang- somme Tilbagetræden fra de nordlige Kyster, naar man sammen- holder deslige tæt ved Strandbredden os for Diet liggende, og altsaa en umiddelbar Sammenligning afHavets tidligere og nær- værende Stand tilstedende Naturvirkninger, med de historiske Underretninger, vi have om dets fortidige Hoide, og de Kjends- gjerninger, vi antræffe derom paa andre Steder, hvor ligesaa tpde- ligcn sees, at £ayet har staaet over saadanne lave Strækninger. Denne Havets langsomme Tilbagetræden, som ikke maa for- vexles med dets Tilbagestrommeu efter store noachiffe Oversvømmet- ser, hvorafvi kunne finde Sporet paa tusinde Steder i Fjeldegnenes hoiere Regioner, har upaatvivleligen i Særdeleshed maattet bidrage til de periodiske Sandflugter, hvoraf den seneste ei falder saa langt