Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

118 ning kunde være iværksat, uden at støde pan synderlige Hin- dringer. Unægtelig cre ellers Engene den Deel af Agerdyrkningens Grundstykker, som forsommes meest, ikke her alene, men maaskee paa de fleste Steder i Danmark, og man maa undre over at de, stedse kun hostede, og aldrig gjcngivne Noget, ei aftage mere i Kraft. Fandt ikke Efteraarsgræsning Sted, da man hoist sjælden hofter dem to Gange, og hos mange maadelige Agerdyrkere ogsaa Foraarsgræsningcn, saa kunde det ikke feile, at en Aftagen, som paa enkelte Steder tydeligen bemærkes, maatte være almindeligere; thi naar enkelte sidere Strog langs de betydeligere Aalob undta- ges-, saa er Engenes Bonitet sor en stor Deel kun ringe, og de- res Product hyppig et grovt kraftlost Foder, saalænge de staae under Vand, og et seit magert Græs, naar de ere tørlagte, især der, hvor den tilstødende Jord er mager og sandet. 2. Findes der Kilder, Indsoer? Er Vandmassen i disse i de senere Aar betydelige« aftagen? Hvad formenes Aarsagen dertil at være? har man udtorret Soer eller Moser? kildernes Mængde og Fordeling er meget forskjeljigz den ene Jordlod har dem i Overflodighed, og selv til betydelig Hinder for Iorddriften, den anden rier ikke een. De fleste Kilder findes i Almindelighed i de steilere Skrenter mod betydelige Moser, Enge, Aalob og Soer, de færreste paa hoie, men jævnt beliggende Jor- der; dog fremtrcede de ogsaa her undertiden, som Folge af det underliggende Leerlags pludselige Stigen, hvorved det fra hørere Steder nedglidende Vand stankses og tvinges til at stige. Enkelte rigeKilder, sordeelte paa en Iordlod, ere een af dens storske Herligheder, især der, hvor ikke Aaer eller storre Vandbeholdnin- ger erstatte dem > men endog Uden det er Enhver istand til at for-