Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
vede eller ikke, saa bor de ved Afløbene liggende Beboere være
huusholderiffe med det Vand, de ved Foraarstid, og stundom
under Skylleregn om Sommeren, faae derigjennem. De bor
grave Vandsteder, hvori de kunne samle en betydelig Mængde
af det den udtørrede So tilflydende Vand, hvilke Bandsteder,
naar de blot ere dybe nok, ei saa let ville udtørre, om end Tillø-
bet om Sommeren kun er svagt, da ogsaa Fordunstningen er
langt mindre, end for, især ved Soer, der, uden betydelig Vandmas-
se, havde en stor Overflade. At det er beqvemmere, naar en
So stedse tilbyder den Tilgrcendsende et godt og rigeligt Vand
til Kreaturene, end ved Gravning forst at forskaffe sig det, be-
qvemmere, at trække med Besætningen til en stedse klart flydende
Aa eller Bæk, end forst ved Siden deraf at danne sig en liden
Dam til at opfange Foraarels Overflodighcder, dette kan Ingen
ucegte. Men hvor det gjcelder eet eller andet nyltigtForetagende i
det Storre, der kan ei være Tale om Beqvemmeligheden for den
Enkelte, men kun om virkeligt Afsavn af noget Uundværligt.
Mange moradsige Mosec ere i de sidste 20—50 Aar, deels
ved Udgravning, deels ved den Moradset overdækkende Grønsværs
fastere Sammengroening, blevne tilgængelige Enge, baade til
Hobjergning og til Estergrcesningens Benyttelse. Vandet er der-
for ikke forsvundet, men det har aftaget. Mange flade Moser og
mindre Nendedrag imellem Agrene ere torlagte, og have i regn-
frie Sommere selv givet taalelige Sædeafgroder, ere i det Mindste
ei mere til Hinder for en fuldkomnere Behandling og Benyttelse
af den tilstødende Agerjord. Vandet forsvandt her til stor Gavn
for Agerbruget, men Landmanden kunde ei mere, som for, trække
til ethvert Hul paa sin Lod med Kreaturene, sikker paa, der at finde
Vand, hvorefter han siden ofte maatte lede længe. Forsømmelse
af Vandafledningernes Vedligeholdelse under Torken har hos
Mangen i de sidste 2 Aar ladet hans udgravede Moser fylde sig
igjen, og han finder nu nok deraf overalt, thi det flyder selv over
hans Agre. Men kan denne Tingens Stand ansees for ønskeli-
gere, end den, da han maatte trække fra Loddens ene Ettde til
dcn anden, for at flukke Kreaturencs Torst, fordi han i sin Iver-
at afgrave stadeligt Vand, havde glemt at grave eller conservere
sig forsvarlige Vandingssteder? Eet kan kun være: forsvarlig Af-