Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
125 vede eller ikke, saa bor de ved Afløbene liggende Beboere være huusholderiffe med det Vand, de ved Foraarstid, og stundom under Skylleregn om Sommeren, faae derigjennem. De bor grave Vandsteder, hvori de kunne samle en betydelig Mængde af det den udtørrede So tilflydende Vand, hvilke Bandsteder, naar de blot ere dybe nok, ei saa let ville udtørre, om end Tillø- bet om Sommeren kun er svagt, da ogsaa Fordunstningen er langt mindre, end for, især ved Soer, der, uden betydelig Vandmas- se, havde en stor Overflade. At det er beqvemmere, naar en So stedse tilbyder den Tilgrcendsende et godt og rigeligt Vand til Kreaturene, end ved Gravning forst at forskaffe sig det, be- qvemmere, at trække med Besætningen til en stedse klart flydende Aa eller Bæk, end forst ved Siden deraf at danne sig en liden Dam til at opfange Foraarels Overflodighcder, dette kan Ingen ucegte. Men hvor det gjcelder eet eller andet nyltigtForetagende i det Storre, der kan ei være Tale om Beqvemmeligheden for den Enkelte, men kun om virkeligt Afsavn af noget Uundværligt. Mange moradsige Mosec ere i de sidste 20—50 Aar, deels ved Udgravning, deels ved den Moradset overdækkende Grønsværs fastere Sammengroening, blevne tilgængelige Enge, baade til Hobjergning og til Estergrcesningens Benyttelse. Vandet er der- for ikke forsvundet, men det har aftaget. Mange flade Moser og mindre Nendedrag imellem Agrene ere torlagte, og have i regn- frie Sommere selv givet taalelige Sædeafgroder, ere i det Mindste ei mere til Hinder for en fuldkomnere Behandling og Benyttelse af den tilstødende Agerjord. Vandet forsvandt her til stor Gavn for Agerbruget, men Landmanden kunde ei mere, som for, trække til ethvert Hul paa sin Lod med Kreaturene, sikker paa, der at finde Vand, hvorefter han siden ofte maatte lede længe. Forsømmelse af Vandafledningernes Vedligeholdelse under Torken har hos Mangen i de sidste 2 Aar ladet hans udgravede Moser fylde sig igjen, og han finder nu nok deraf overalt, thi det flyder selv over hans Agre. Men kan denne Tingens Stand ansees for ønskeli- gere, end den, da han maatte trække fra Loddens ene Ettde til dcn anden, for at flukke Kreaturencs Torst, fordi han i sin Iver- at afgrave stadeligt Vand, havde glemt at grave eller conservere sig forsvarlige Vandingssteder? Eet kan kun være: forsvarlig Af-