Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

139 undgaaede. At Torve- og Englodder maatte tillægges Hovedlod- derne der, hvor i fraskilt Beliggenhed betydelige Strækninger deraf tilhorte Byen, og hvor en Mand ei paa sin Hovedlod kun- de faae det Fornodne, er rimeligt; men af hvad Grund lagde man langtfraliggende Engstykker, hvorved Eieren næsten altid taber en saare vigtig Nytte Efteraarsgrcesningen — tilG'aarde, hvisHovedlod for en meget stor Deel allerede bestod af Engbund? Et passende Til- læg afAgerjord, iForbindelse med Hovedlodden,havde her været langt øn,uligere for Brugerne, og uden Vanskelighed kunde det vist ofte være fteet, hvorByen i det Hele ei manglede Plovland. At for- dele Torvemoserne mueligst lige imellem Beboerne var af yder- ste Vigtighed, og paa de Steder, hvor Torvens betydeligste Anven- delse er til Handelen, var der især Grund for, endog efter Mo- sernes Bonitet, at afsætte særskilte Lodder; thi et Par Tonder Land Torvemose, med afsættelig Vare for Kjøbenhavns Torv, ere paa Hirschholms Amtsdistrict f. Ex. en Skat, hvorimod en saa- dan Mose med maadclig, ei for Handelen tjenlig Indhold, om den end kunde ansees for taalelig godt Brændsel til Husbehov, har en meget ringe Værdi, hvor der er Brændsel i Overflodighed. Men paa de Strog, som ligge ubeqvcmmr for Handelen til Hoved- staden, synes det ikke, at Torvemosernes noget forskjellige God- hed kunde have indeholdt grunder Anledning til at give Gaarde- ne deres Tilliggende i flere Lodder deraf, hvilket træffes selv der, hvor næsten ingen Forstjel i Boniteten kan erkjendes. Derimod havde ved Torvemosernes Fordeling vel undertiden en noiere Un- dersogelse af Masse-Indholdet været ønskelig; thi stundom fin- der man, formedelst Tørvens forstjellige Dybde, den ene Lod nep- pe nt indeholde det Halve mod den ved Siden liggende. Beboernes sædvanlige Modbydelighed imod Udstykningen har vel ogsaa undertiden foranlediget flere Tillcegslodder, end for- noden, hvis en Gaard dcsmere var kommen til at udflyttes > thi vel træffes Ud- og Overdrevsstrcekninger, alt for siette til at man der kunde have henlagt Gaarde; men der gives ogsaa ret gode saadanne Steder, hvor dette meget vel kunde være skeet. Imid- lertid kan man, i Det Hele tagen, ei sige, at der ersparet paa Udflytninger.