Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

143 hold. Efter Beboernes Evne og Duelighed, vilde Jordlodderne, ved forsciellig Størrelse, efterhaanden være komne i passende Dyrkeres Hænder. Brugerne af de smaae vilde lettcligen have faaet Hjalp ved deres Jordlods forste Opdyrkning, uden dog at være blevne afhængige af Andre, da Opdyrkningen ogsaa kunde overkommes med Spaden; og saaledes havde heller ikke alle Bebo- eee vænnet sig af med Haandarbeide og folt Ulyst dertil, ester i endeel Aar at være blevne vante til ar holde Heste, kjore og ride ist.detfoc at gaae, drive ubeskjceftiget om paa Tider, hvor Plo- ver: stod stille, og Intet havdes at torve med, og til allersidst forst, naar Alt var fortæret, sogt efter Arbejde, naar intet mere var at faae, eller naar Ingen stjottede om en Arbejdsmand, af hvem wan i Forveien vidste, ingen Lyst og Stadighed kunde ventes. Ved Sporgsmaalets Besvarelse: hvorledes er Udskiftningen? kommer ogsaa Jordboniteringen i Betragtning. Af Etatscaad Hansens Underretning om Udffiftningsarbeidet paa Frederiksborg og Kronborgs fordums Amter vide vi, at det var Grundsætning at taxere Jorden efter dens oprindelige Godhedsgrad, og ei at ned- sætte Boniteten paa Grund af Steen, Skov, Krat, Stode og skadeligt Vand, hvormed den var besat, fordi der blev tilstaaet Hjælp til deslige raae Jorders Opdyrkning, foruden Skattefrihed paa kortere eller længere Tid. Principet var vistnok rigtigt, men neppe er det, eller havde ganfle kunnet blive fulgt, uden uhyre Pengeopoffrelser til en forudgaaende, nogenledes til Bonitets-An- sættelsen svarende Opdyrkning. Mine Tanker herom, mine Foc- modttinger og de Data, hvorpaa de stolte sig, har jeg allerede i Ind- ledningen fremsat. Hvilken Grad a\ Rigtighed de ældre Boniteringer have uden for de Kongelige -.'finter, kan rimeligviis kun Den bedømme, som Cl bekjendt med det specielle af Arbeiderne der, hvorom jeg alt- saa ei kan give nogen Underretning; thi fkjondt bekjendt med de nyere Boniteringer, har jeg ikke paa noget Sted truffet paa Esters retninger om de ældre Zordtaxationer. Bed det foreliggende Spsrgsmaals Besvarelse tot jeg ikke forbigaae de Kongelige Skove. Er Udskiftningen i det ^ele tagen god med Hensyn til Jordloddernes Afsætning, Form og Forde, ling, faa kan man ingenlunde overalt sige det med Hensyn til