Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 174 Indsigtsfulde Landmænd vist ikke andet end godt, især om Vexeldrift med Brakfrugter, naar Jorden, hvor den trænger der- til, forst ved Brugen af recn Brak er bleven sat i den Stand, ar man med Held kanbesaaeVrakmarken med Fodervcexter. Paa meget raae, meget urene, meget afkræftede Jorder, ville vist alle tænkende Landmænd væreenige i, at det uden betydelig fremmed Gjodningshjcelp bliver misligt, strax at begynde med Brakmarkens Benyttelse. Men til Vexeldrift kan den derfor strap indrettes og, eengang heelbrakket og forsvarlig gjodet, ville Markerne anden Gang kunne benyttes til Fodervcexter, ligesom hist og her vel ogsaa allerede strax kunde tages eet eller andet Stykke dertil, for des- snarere ved Staldfodring at komme til at forstørre Møddingen. Wexeldrift med Fodervcexter i Brakmarken til at holde en Deel af Besætningen paa Stalden om Sommeren, hvorved saa bety- delig Forøgelse i dens Antal kan tilvejebringes, da Sommer- græsningen, dersom Malkekvæget skal have tilbørligt deraf, sædvanlig et tilsteder at holde saameget, som kan fodres igjennem Vinteren, er den, som snarest hæver Jorden og det hele Avlsbrug, og giver de rigeligste Afgrøder, Vintersæd efter Reenbrak — maafkee — undtagen, og som saaledes er m^est indbringende, ei alene formedelst en siorre Besætning, men ogsaa formedelst rige- lig saa megen Kornavl, som Kobbeldriften f. Ex. lader vente. Den er let al indføre, lettest af alle Drifter at vedligeholde, selv under betydelig Jordbundsforstjellighed, som ingen anden Drift tillader, saaledes som denne at lempe sig efter; underfor, styrrende Tilfældigheder, som man kun her finder Lerlighed til, hastig at kunne raade Bod paa, formedelst den storre Frihed, den tillader Dyrkerne med Hensyn til Besaaeningen. Ingen andenIorddrift ladersig saa let bringe i Orden igjen, naar Omstoen, digheder medfore, at endecl af Jorden stilles fra ct bestaaende Avls- brug, at forene tilkjobteIorder dermed.som let indlemmes i de forrige Marker, ellerdksse foreges i Tal med det Tilkomne, uden nt det Be- staaende derved kuldkastes. Bed ingcnDrift lader sig lettere fore, tage Forandringer i Afgrødernes gjensidige Forhold^aarOmstændig- hederne byde, eller skulde gjore det ønskeligt; og endelig, ved ingen Drift kan man, blot ved at give Slip pag pen eller anden af de langstraaede Afgrøder, eller ved andre Modificationer, let-