Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
187 benytte et saa ypperligt Material til Jordens Forbedring, uag» tet Gjodningsmangel nedtrykker næsten alle Avlsbrug. Blandingsmog — om vi skulle optage dette blandt de kunstige Gjodningsmidler — bruges overordentlig sjældent. Dog har jeg antruffet det i adskillige Agerbrug paa Cronborg Amtsdistrict, især i Helsinge, Esbonderup og Soborg Sogn, paa de sidste to Steder ogsaa hos enkelte Bonder, ellers meest hos Landmænd uden for denne Stand. Blandingsmoget anven- des her for det Meste til at overgjode Rugen, hvorved gode Af- grøder fandtes at være frembragte selv paa meget skarpe Jor- der. Torvagtig Jord, eller hvad man i Almindelighed for- staaer under Benævnelsen Mosejord, er Materialet, man nu be- nytter meest til Blanding med dcy animaliske Gjodniug, hvor- imod i de foregaaende toere Aar oftest Dyndet af udtørrede Kjær anvendtes dertil. Det Sidste skete dengang af og til — men som sjælden Undtagelse fra at udkjore det raat, eller flet ikke at benytte det — ogsaa i Amtets øvrige Dele. Om Tangens Anvendelse paa et Strøg langs Kattegat- tet, deus Indflydelse paa de Jordbrug, hvori den blev benyt- tet til Betydelighed, er handlet under Besvarelse af det femte Sporgsmaal, hvortil jeg maa henvise, medens for Fuldstæn- dihedens Skyld blot igjentagcs, at dens Brug er hyppigst fra Gillcleie til henimod Hellebek, at Sundet noesten kun opkaster Græstang, som deels flet ikke, deels ubetydelig anvendes; at det Samme stal være Tilfældet med Roeskilde-og Jssefjorden, hvor jeg heller ikke nogcnsteds har fundet Tangen at være blevcn nogen betydelig Gjenstand for landoeconomisk Anven- delse. Nærmest Stranden findes den vel af og til benyttet til Strøelse under tfaar og Sviin; paa Jægersprils Hovedgaard saae jeg ten lagt paa Malkepladsen; ogsaa til at bedække Kartoffel- batterier, som Bevaringsmiddel mod Frost, anvendtes den og forti faalebeg derefter Jorden til Nyttei men alt dette gaaer saalidet i det Storre, at Tingens Indflydelse paa Jordbrug her kun er saare ringe, ligesom ogsaa de Fleste synes at mistvivle om Græstangens Virksomhed og selv om dens Gavnlighed som Gødningsmiddel. Som Landmand stedse kun bosat i en Egn, hvor Tangen ei kunde komme til Anvendelse, mangler icg egen