Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
197
enbnu kun er lidet udbredt. Men her ere de ofte meget klodsede, »
hvorimod de paa andre Steder, især paa Cronborg Amt, træffes
overoldenllig godt construerede og tildeels peent arbeidede. Med
Hyppeploven og Harven alene, holde de Fleste deres Kartofler
rene, og det til Fuldkommenhed, naar ingen Forsømmelse ind-
lober. Saaledes have de hverken eller attraae andre rensende
Nedffaber, hvoraf vistnok kun meget sjælden noget træffes selv hos
Agerdyrkere udenfor Bondestanden, Exstirpatoren undtagen, som
sees af og til hos disse.
Harven, fom anvendes hos os, er den nf tvende Dele be-
staaende, saavidt mig bekjendt, overalt i Sjælland brugelige.
Hver Deel har iAlmindelighed 15 Jerntcrnder, og dens hele Jern-
tyngde er 3—4 Lpd.; dog er den ofte ogsaa lettere. Harverne
trækkes af to Heste, som kunne have nok at bestille med de storre i
tunge Jorder. ' Derfor virke de ogsaa kun lidet paa leret eller tor-
vet Jord. De ere for svære til, stundum at lade Hestene trave med
dem, hvorved Rundharvningen, som brugtes for omtrent 30
2(av siden ganske almindelig i Holsteen, bliver saameget virksom.
Denne Ruiidharvning har jeg kun fundet anvendt paa nogle faae
Steder i dette Amt; for endeel Aar siden paa Stutteriets Marker
vg nog»t sildigere af en Holstener paa en Gaard i Herlov Sogn.
Unægtelig har den Fortrin med Hensyn til en hurtigere Virkning
paa urene eller lerede og klumpede Jorder, og derfor er det vel,
at Holstenerne i mange af de mere lette Egne (dengang jeg op-
holdt mig der, nu mueligen forandret) næsten ikke kjendte til
Tromlen, dette vort ypperligste Redskab til dermed at smuldre Jor-
den, især under Torke. Men Rundharvningen har ogsaa sine
Uoehagelighed^r, den angriber Hestene overordentlig, især den
yderste, og en uforstandig eller ffjodeslos Karl kan meget let
overile dem. Dette had ingen Nod hos os ved Harvning paa
langs og paa tvers; thi vil man blot engang imellem have, at
5p«|h'ne skulle lobe lidt med Harven paa Jorder, hvor man anseer
det for nyttigt, saa er det langt nødvendigere at drive paa Den,
.der kjorer, end paa dem, der trække Harven. Foruden at Rund,
harvningen, som meldt, angriber Hestene meget stærkt, letter den
ogsaa oste Furen ved kun eengang pietet Gronjord, naar Harven
gri'er rmo , hvorved Soeden for en Deel kommer til at synke