Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
197 enbnu kun er lidet udbredt. Men her ere de ofte meget klodsede, » hvorimod de paa andre Steder, især paa Cronborg Amt, træffes overoldenllig godt construerede og tildeels peent arbeidede. Med Hyppeploven og Harven alene, holde de Fleste deres Kartofler rene, og det til Fuldkommenhed, naar ingen Forsømmelse ind- lober. Saaledes have de hverken eller attraae andre rensende Nedffaber, hvoraf vistnok kun meget sjælden noget træffes selv hos Agerdyrkere udenfor Bondestanden, Exstirpatoren undtagen, som sees af og til hos disse. Harven, fom anvendes hos os, er den nf tvende Dele be- staaende, saavidt mig bekjendt, overalt i Sjælland brugelige. Hver Deel har iAlmindelighed 15 Jerntcrnder, og dens hele Jern- tyngde er 3—4 Lpd.; dog er den ofte ogsaa lettere. Harverne trækkes af to Heste, som kunne have nok at bestille med de storre i tunge Jorder. ' Derfor virke de ogsaa kun lidet paa leret eller tor- vet Jord. De ere for svære til, stundum at lade Hestene trave med dem, hvorved Rundharvningen, som brugtes for omtrent 30 2(av siden ganske almindelig i Holsteen, bliver saameget virksom. Denne Ruiidharvning har jeg kun fundet anvendt paa nogle faae Steder i dette Amt; for endeel Aar siden paa Stutteriets Marker vg nog»t sildigere af en Holstener paa en Gaard i Herlov Sogn. Unægtelig har den Fortrin med Hensyn til en hurtigere Virkning paa urene eller lerede og klumpede Jorder, og derfor er det vel, at Holstenerne i mange af de mere lette Egne (dengang jeg op- holdt mig der, nu mueligen forandret) næsten ikke kjendte til Tromlen, dette vort ypperligste Redskab til dermed at smuldre Jor- den, især under Torke. Men Rundharvningen har ogsaa sine Uoehagelighed^r, den angriber Hestene overordentlig, især den yderste, og en uforstandig eller ffjodeslos Karl kan meget let overile dem. Dette had ingen Nod hos os ved Harvning paa langs og paa tvers; thi vil man blot engang imellem have, at 5p«|h'ne skulle lobe lidt med Harven paa Jorder, hvor man anseer det for nyttigt, saa er det langt nødvendigere at drive paa Den, .der kjorer, end paa dem, der trække Harven. Foruden at Rund, harvningen, som meldt, angriber Hestene meget stærkt, letter den ogsaa oste Furen ved kun eengang pietet Gronjord, naar Harven gri'er rmo , hvorved Soeden for en Deel kommer til at synke