Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

202 tree til Tromleknubbe. Tromlen bruges ligesaameget til, ved Anvendelse imellem Harvningen, at smuldre Jorden, hvor da paa lerede Agre een Overgang deraf ofte er virksommere, end mange Harvedrag, som til at flette Sæden, forend eller snart efter at den er opkommen, hvilket sidste er det Sædvanligste. Tærskemaskiner have Hovedgaarden Jægerspriis, Svanholm, Frederiksborg Ladegaard, Fauerholmen og Esrom Schcefergaard. Desforuden findes der vel 16 til 20 i mindre Avlsbrug paa Fre- deriksborg Amt, imellem hvis Eiere ogsaa ere Bonder. Nogle rose dem, Andre benytte dem ikke. En fornuftig Bonde yttrede sig derhen, at han benyttede Tærskemaskinen, fordi han nu engang havde den, men fandt ellers ikke stor Besparelse derved, uden forsaavidt den mangen en -Vinterdag gav ham Arbeide for sin egen Person, som ellers undertiden kunde mangle. Af egen Er- faring kan jeg her ikke tale, da jeg ikke har havt Tærskemaskine i mit Avlsbrug; men jeg troec, hvor man har en Tærsker, som i 6 tit 7 Maaneder kan aftærske over 200 Tdr. Sæd, hvilket har været Tilfældet hos mig, der kan man undvære Lcerflema- stine. Hakkelsemafline, som er forbunden med enkelte Tærske- mafkiner, ere maaskce vigtigere; thi Karlene her i Egnen for- mane jo ikke, foruden deres daglige Sysler, at ffjære den for- nødne Hakkelse, om det end er i de lange Foraarsdage, hvor man dog pleicr at lade Hestene ftaae temmelig længe inde om Midda- gen; derfor holder Bonden for det Meste en Dreng næsten ene til dette Arbeide. Om Vinteren, ved en let anbringelig Lygte paa en godt indrettet Foderlo, at ville lokke Karlen fra Kakkel- ovnskrogen, for at ffjære Hakkelse til sine Heste, var omtrent det Samme, som at opsige ham Tjenesten, Rensemaskiner haves paa alle Hovedgaarde, men ellers vel neppe flere, end Tærskemaskiner. Paa Hirschholms Amtsdi- ftrict fandt jeg i Carlebo Strandsogn, Rensemaffiner uden Sold, hvor blot Viftning bevirkede Rensning. De paastaaes at gjore en ret god Virkning, og ville i saa Fald, ved deres ringe Kost- barhed, vist blive mere almindelige. —Hesteriven, fom for faae Aar siden var aldeles ubekjendt hos Bonden, begynder i enkelte Egne at blive temmelig almindelig. Den vil upaatvivlelig snart ud- brede sig mere, da den river fuldkommen saa reent, som de smaae