Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

231 ningen, hvorefter bet til Kjoernens Dannelse og Modning fornødne vældigere Tilskud af Næringsstoffer forbliver i Straaet og saa, ledes bevirker der baade den stedfindende Udtræden af de, med disse tilbageholdte Næringsstoffer opfyldte. Væsker, som styrkne paa Straaetg Overflade under Form af Rust, som ogsaa Straa- ets Skjorhed, som en begyndt Forraadnelse, fremfort af benævnte overflødige og ikke til deres Bestemmelse komne Væsker, hvorved Planten angribes i større eller mindre Grad; — denne har maastee adskillige Iagttagelser for sig; men ikke tilstrækkelig nok finder- jeg dm begrundet, til her at fremsættes som Andet, end et Bidrag til de ovrige Hypotheser, der tilsammen endnu trænge til langt notere og langt mere omfattende Prøvelse. Efter at have omhandlet Rusten, har jeg kun lidet tilbage at sige om de ovrige Sygdomme, for hvilke Sæden pleier at være udsat. Brand i Hvede, næst Nusten den betydeligste, forekommer ei me- get i en Egn, hvor Hveden dyrkes saalidet. Ei heller kan man da have afgjorende Erfaringer om Aarsagen dertil eller om Mid. lerne, der ere at anvende derimod. Med Hensyn til det Sidste an- føres, at jeg stedse med Nytte har brugt Kalkningen. Havde jeg Beandhvede, hvilket i de forste Aar, jeg gjorde Forsag med Hve- deavlen, i min Omegn, hvor Hveden næsten var ukjendt, ofte var Tilfældet, vaskede jeg den forst i Vand, og dernæst blodede jeg den i Kalklud og udsaaede den undertiden med den, underti- den efter næste Dag forst at have skyllet den ganske reen igien, og, saavidt jeg erindrer, har jeg aldrig havt Brandhvede hverken efter den ene, eller den anden Omgangsmaade. Brandfri Hvede va- skede jeg ligeledes forst i Vand, men især for at faae en Deel af den derudi tilbageblevne Smaa- Hvede og Heire bortskyllet — den storre Heire flyder ei ovenpaa og maa desværre saaes med, hvor man ei har Rensemaskine. Brand i Byg saavel i det sexradede, som ogsaa i det tora- dede men her sjældnere — haves, ofte, ligesom i Havren, men ikke hyppig i hoi Grad. Rapsen have vi i del Forrige feet, træffes saa sjælden hos o$, at her ikke kan vcere Talen om de Sygdomme, den er udsat for. Kartoflerne have ingen betydelige Fjender, uden den, som Dyrkerens Efterladenhed lader opkomme, —Udkrudtet, bernæft Frosten, som, naar den i Kartoflernes bedste Vært ram«