Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
231
ningen, hvorefter bet til Kjoernens Dannelse og Modning fornødne
vældigere Tilskud af Næringsstoffer forbliver i Straaet og saa,
ledes bevirker der baade den stedfindende Udtræden af de, med
disse tilbageholdte Næringsstoffer opfyldte. Væsker, som styrkne
paa Straaetg Overflade under Form af Rust, som ogsaa Straa-
ets Skjorhed, som en begyndt Forraadnelse, fremfort af benævnte
overflødige og ikke til deres Bestemmelse komne Væsker, hvorved
Planten angribes i større eller mindre Grad; — denne har maastee
adskillige Iagttagelser for sig; men ikke tilstrækkelig nok finder-
jeg dm begrundet, til her at fremsættes som Andet, end et Bidrag
til de ovrige Hypotheser, der tilsammen endnu trænge til langt
notere og langt mere omfattende Prøvelse.
Efter at have omhandlet Rusten, har jeg kun lidet tilbage at
sige om de ovrige Sygdomme, for hvilke Sæden pleier at være udsat.
Brand i Hvede, næst Nusten den betydeligste, forekommer ei me-
get i en Egn, hvor Hveden dyrkes saalidet. Ei heller kan man
da have afgjorende Erfaringer om Aarsagen dertil eller om Mid.
lerne, der ere at anvende derimod. Med Hensyn til det Sidste an-
føres, at jeg stedse med Nytte har brugt Kalkningen. Havde jeg
Beandhvede, hvilket i de forste Aar, jeg gjorde Forsag med Hve-
deavlen, i min Omegn, hvor Hveden næsten var ukjendt, ofte
var Tilfældet, vaskede jeg den forst i Vand, og dernæst blodede
jeg den i Kalklud og udsaaede den undertiden med den, underti-
den efter næste Dag forst at have skyllet den ganske reen igien, og,
saavidt jeg erindrer, har jeg aldrig havt Brandhvede hverken efter
den ene, eller den anden Omgangsmaade. Brandfri Hvede va-
skede jeg ligeledes forst i Vand, men især for at faae en Deel af
den derudi tilbageblevne Smaa- Hvede og Heire bortskyllet — den
storre Heire flyder ei ovenpaa og maa desværre saaes med, hvor
man ei har Rensemaskine.
Brand i Byg saavel i det sexradede, som ogsaa i det tora-
dede men her sjældnere — haves, ofte, ligesom i Havren, men ikke
hyppig i hoi Grad. Rapsen have vi i del Forrige feet, træffes
saa sjælden hos o$, at her ikke kan vcere Talen om de Sygdomme,
den er udsat for. Kartoflerne have ingen betydelige Fjender,
uden den, som Dyrkerens Efterladenhed lader opkomme, —Udkrudtet,
bernæft Frosten, som, naar den i Kartoflernes bedste Vært ram«