Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

245 standse eller lamme ben ved overdreven Toldafgift. — At det er uret, bedrageriskt, at smugle og snyde Regjeringen for Tolden, dette faaer Ingen den Handlende til at indsee. 17. Opgive Bonderne endnu ZEvret, eller holdes der over Markfred? reises der nyt Hegn og vedligeholdes det gamle? Ä^arkfredens Tilstand for Forordningen af 6 Juli 1817 var den samme, som i Dens øvrige Egne, overeensstemmende vel med næsten hele Danmarks, bekjendt ved Det, der da blev skrevet om denne Gjenstand, for at bevirke den af enhver oplyst Agerdyrker saa meget ønskede Forandring i Markernes stedfindende alminde- lige Fredloshed, saasnart en overilet Jndhostning neppe var tilen- debragt. Forordningen bevirkede ved dens forste Fremtræden mere en øjeblikkelig Forbauselse, end en almindelig Forandring i Tingens Stilling, hvilken Mange maaskee havde ventet, især paa Grund af de derudi bestemte hoie Optagelsespenge. Men foruden at der stedsinder et Misforhold imellem Optagningspcngene, som ere bestemte for de forskjellige Slags Kreaturs; foruden en Ube- siemthed paa enkelte Steder, til hvilken Betaling det Ene eller det Andet stal henfores, synes mig Optagelsespengene i det Hele netop at være for hsie til, under Landmandens i samme Tid be, gpndte maadelige Forfatning, imellem Mand og Mand at kunne blive ufravigelig Regel for Indlosningen; og netop af den Aar'- sag har Forordningen af 9 Juli 1817 ikke virket saameget paa Markfred, fom man ellers torde have ventet. De mange Egne, hvorA§vret har bestaaet i dets fulde Udstrakthed efter 1817, lige- som for' hvidne dette bedst. Ei heller vilde det falde vanskeligt at bevise, at lavere Optagelsespenge, mere beregnede paa Mue-- ligheden at komme ril almindelig Anvendelse, havde være« virk-