Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

247 vene. En Kalv eller et Unghoved er eet af de vanskeligste Kre« ature at optage, gjor ligesaamegen Skade paa den unge Rug, mark, som et stort Hoved, og ofte mere, naar man ved Optag, ningen forst længe maa jage omkring med dem, inden de kunne faaes hjemdrevne, hvilket sjældnere behoves med Koerne. En Hest burde staae meget hoiere, end en Ko, ligeledes i Betragtning af den ofte større Vanskelighed med at optage dem. Faar, i det mindste Bøndernes Smaaflokke, ere ligeledes meget vanskelige at drive til fremmed Sted, og megen Ufred kunne de ofte have forvol- det, inden dette engang lykkes; derhos er Faaret meget skadeligt for den unge Vintersæd og opsoger den, saasnartMarken blot viser sig lidt gron. De for Faar bestemte Optagelsespenge staae derfor, i Forhold til det Dvrige, ikke hoie nok. At Tyre ere ansatte til højeste Betaling, er meget rigtigt; men for at undgaae saa ofte indtrufne ulykkelige Hændelser, saavelsclm for at Qvoegracernes Forbedring stod mere i vor Magt, havde det været onskcligst, at de ganske vare blevne forviste fra Markerne, i det Mindste som losgaaende. Svinene have paa de fleste Steder længe tabt deres fordums Herredomme, og overdreven hoie Optagelsespenge ere ei mere fornødne til at holde dem i Tomme. Men skjondt jeg troer, at Forordningen af 9 Juli 1817 un- der Modification afAdskilllgt deri, kunde have været virksommere, iscer dersom det kunde have ladet sig gjore at stille Markfredens Overholdelse under offentligt Tilsyn, hvilket vel vilde have havt sine store Vanskeligheder, men dog maaskee ikke havde været gan- ske umueligt, har den ikke desto mindre ei virker ubetydeligt og i enkelte Streg selv havt fuldkommen Markfred til Følge. Mere Indflydelse vilde den have havt, naar den var udkommen tidligere. Under Bondens Velstand, istedet for at træffe Landmanden i hans kraftloseste Periode. Inden jeg forsøger at give en Oversigt over Markfredcns nærværende Stand, vil det maaskee ikke være hverken uinteres- sant eller hensigtslost, kort at anføre, hvorledes del stod til dermed 5 a G Aar, esterat Forordningen udkom, dengang nemlig, da de forste Opfordringer til disse landoeconomiske Sporgsmaals Be- svarelse udgik. Dette, sammenlignet med Tingens nærværende Stand, leder til Slutninger om Fremtidene Jeg meddeler der-