Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
247
vene. En Kalv eller et Unghoved er eet af de vanskeligste Kre«
ature at optage, gjor ligesaamegen Skade paa den unge Rug,
mark, som et stort Hoved, og ofte mere, naar man ved Optag,
ningen forst længe maa jage omkring med dem, inden de kunne
faaes hjemdrevne, hvilket sjældnere behoves med Koerne. En
Hest burde staae meget hoiere, end en Ko, ligeledes i Betragtning
af den ofte større Vanskelighed med at optage dem. Faar, i det
mindste Bøndernes Smaaflokke, ere ligeledes meget vanskelige at
drive til fremmed Sted, og megen Ufred kunne de ofte have forvol-
det, inden dette engang lykkes; derhos er Faaret meget skadeligt for
den unge Vintersæd og opsoger den, saasnartMarken blot viser sig
lidt gron. De for Faar bestemte Optagelsespenge staae derfor,
i Forhold til det Dvrige, ikke hoie nok. At Tyre ere ansatte til
højeste Betaling, er meget rigtigt; men for at undgaae saa ofte
indtrufne ulykkelige Hændelser, saavelsclm for at Qvoegracernes
Forbedring stod mere i vor Magt, havde det været onskcligst, at
de ganske vare blevne forviste fra Markerne, i det Mindste som
losgaaende. Svinene have paa de fleste Steder længe tabt deres
fordums Herredomme, og overdreven hoie Optagelsespenge ere ei
mere fornødne til at holde dem i Tomme.
Men skjondt jeg troer, at Forordningen af 9 Juli 1817 un-
der Modification afAdskilllgt deri, kunde have været virksommere,
iscer dersom det kunde have ladet sig gjore at stille Markfredens
Overholdelse under offentligt Tilsyn, hvilket vel vilde have havt
sine store Vanskeligheder, men dog maaskee ikke havde været gan-
ske umueligt, har den ikke desto mindre ei virker ubetydeligt og i
enkelte Streg selv havt fuldkommen Markfred til Følge. Mere
Indflydelse vilde den have havt, naar den var udkommen tidligere.
Under Bondens Velstand, istedet for at træffe Landmanden i hans
kraftloseste Periode.
Inden jeg forsøger at give en Oversigt over Markfredcns
nærværende Stand, vil det maaskee ikke være hverken uinteres-
sant eller hensigtslost, kort at anføre, hvorledes del stod til dermed
5 a G Aar, esterat Forordningen udkom, dengang nemlig, da de
forste Opfordringer til disse landoeconomiske Sporgsmaals Be-
svarelse udgik. Dette, sammenlignet med Tingens nærværende
Stand, leder til Slutninger om Fremtidene Jeg meddeler der-