Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

249 strax 20 Rbd. Solv. Og hvem ffal Eieren holde sig til ? Vog- terne kunne ei betale og give dog oftest Anledning tilOptagning." b) Justitsraad Gelmera i 'Zirschholm af 50 September 1822. "ZEvret opgives ikke mere, det ffulde da være, en enkeltBy enedes derom, hvilket har sine Vanskeligheder. Siden Forordnin- gen af 9Iuli1817 synes Markfreden hermeget god. Detvar on- fleligt, om alle Hegns Sløjfning nu opmuntredes. Megen unyt- tig henliggendeJord kom da til Nytte. Hegnet har desuden al- drig naaet sin Hensigt; thi endog for 9 Juli 1817, da man gjerne betalte nogle ubetydelige Optagelsespenge for at have fri Græs- ning, blev det bedste Hegn gjort ved Nattetider unyttigt, ved paa flere Steder anbragte Gab. At plante paa Hegnet er særdeles fordeelagtigt." c) Hr. Rammerraad IViimhg paa Lyngebeckggaard af 7 Gep, tember 1822. "Gamle Skikke ere ikke let af Enhver at aflade, og saaledes have Bønderne for det Meste ZEvret, ikke alene paa deres egne Jordlodder, men og paa samtlige Naboers, saavidt Hegn tillader og Kreaturernes Lyst nt vandre, strækker sig. Om nyt Hegn rei- fes, er mig ubckjendt, men at det gamle ikke alle Stedersvarer til sin Hensigt, er vist." d) Zr. Bank-Graveur Seehusens i Birkerod af 10 April 1823. "A§vret opgives ikke og der holdes over Markfred. Baadr reises der nyt Hegn og det gamle vedligeholdes?' e) Sogneføgtzerne (Die Hansen i 21 tt berøb og Ieng Andreas- seno i abrønsbolm af 5 December 1822. ^^andsognet opgives A§vre, og Markfred overholdes i Almindelighed ikke. Grunden maa fornemmelig soges i Hegnets Betydelighed, dernæst i Forordningens svære Optagelsespenge,