Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

11 forbedre det. Foruden Hirschholm byggedes ogsaa Sophienberg Slot; Kjobstaden Hirschholm blev anlagt 1740 efter Opmuntring fra Dronningen; et Stutteri holdtes paa Ebberodgaard. En betydelig Deel Betjente vare ansatte ved alle Forvaltningsgrene; og at Retsplejen et forsømtes, stjonnes endog deraf, at der iblandt dem var en Skarpretter og, som formodes, ikke blot paa Skromt; thi 1752 blev der bevilget den daværende en Adjunct og Succe-sor. Ned alt dette, og ved Dronningens Mildhed, saavrdtmueligt at bevilge indkommende Ansøgninger om Skatters Eftergivelse m. v., synes Bondergodset dog kun at have været i en maadelig Forfatning. Efterat endeel af de bedre Gaarde vare overdragne til Eiendom, ligesaavel som Slottets udparcellerede Hovedgaards- taxt mod aarlig Afgift, istedetfor Kjobesum, besluttede Dronnin, gen i Aaret 1761 at give Bønderne frie for Hoveri, og tilskjode dem deres Gaarde til Arvefæste, hvilken Beflutning Frederik den 5te bifaldt i Resolutionen af 27 Juli 1761, og endnu i samme Aar blev samtligt Fcestegods bortskjodet paa enkelte Huse og smaae Stedernær, hvorpaa dog siden for endeel ogsaa blev givet Ar- vefæste. Ved denne Meddelelse af Arvefoesteskjode blev det an- taget som Grundsætning: at saavelHusenessom Gaardenes Byg- ninger allerede forinden vare Fæsternes Eiendom. I Res. til Amtmanden af 5tc April 1755 hedder det: at Dronningen derom havde ladet sig oplyse. Efter Skjoderne svares en Afgift af Mug, Byg og Havre til Jordebogskassen; men dette er 1771 for den største Deel afGaardene forandrettilHavre alene, som leveres in natura. Desforuden svares for Hoveri pr. Td, Hartkorn 2 Nbd., for Konge- og Kirketiende tilsammen 1 Rbd. Fremdeles er en lang og en kort Reise forbeholden af hver Gaard, saavel- som en Necognition af 6 Nbd. ved Gaardens hele eller partielle Afhændelse, Udparcelleringen var kun tilladt i to eller tre lige Dele, lnen ei anderledes. Dette paasees imidlertid ikke mere, siden Forordningen af5 Decbr. 1819, som formenes ogsaa her at være den gjeldende Bestemmelse angaaende Udparcelleringen, fljondt man vel ogsaa kunde betragte Tingen fra den Side: at hvor en foregaaende lovformelig Overeenskomst imellem Kjober og Sælger- har fundet Sted om en bestemt Gjenstand, dens Bestemmelse