Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
Meddeelte, blev kun i ringe Grab opnaaet, da Hastens Ende og
Winterens Begyndelse nceften faldt sammen, et egentligt ZEvre
altsaa ingensteds kunde sinde Sted. — De samlede Efterretnin-
ger meddeles her i samme Orden, som de ældre, og kommer jeg
saaledes forst til:
Hornsherred.
2Evret i dets fulde Betydning, o: Markernes til den Grad
fredlose Tilstand efter Jndhostningen, at Kreaturene uden Vogt-
ning eller Iilsyn gaae, hvor de ville, kan antages at være hævet
i Herredets Midte og i nogle as de østre Byer. I Sonden af
Selso Gods derimod synes det for det Meste endnu at bestaae,
uagtet ogsaa her enkelte Stemmer have reist sig derimod. Lige-
saa er det ikke hævet i de vestre Byer under Egholm og Svan-
holm; ei heller paa Ouro. Dalby under Overberg, Onsved
under Pagterold, samt Ordrup under Svanholm have i den se-
nere Tid stræbt efter Markfred og tiltvunget sig den fra den til-
grændsende By Landerslov af Ioegerspriis Gods, hvor jeg horte
stor Klage fores over det forcgaaende Aars Optagning paa de for-
ommeldte Byers Marker. Torslov har, i Forbindelse med Skulle-
lov, allerede for havt og maattet holde nogenledes Fred. Saale,
des er altsaa Markfred med dens velgjorende Folger paa Vcie
at udbrede sig over en stor Deel af Herredet; dog bestaaer den
endnu ingensteds fuldkommen, og endeel Aar ville vist hengaae,
inden det nogensteds kommer dertil, hverken mod Andre eller mo-
sigselv atvære ufredelig; thi endog der, hvor det almindelige
ZEvre er hævet, bestaaer dog Skjodesloshed i denne sidste Hen-
seende endnu i det Enkelte.
Med Hensyn til Hegnet bemærkes, at Hovedgaardenes Mar,
ker fra ældre Tider af have havt baade Udhegn og Mellemhegn,
som overalt vedligeholdes, dog ikke til den Grad, at Græs."
rung paa Markerne kan ftnde.Sted uden Bogtning; thi det meste
H,gn bestaaer af B«Idd!g-. B-nderncS H,gn fmdez paa tnMte
Sl-d-r i -----Ug Stand, paa and« ift,; t>,t ger|}e „ for b(,
hvor Ma-kft-d«nff.s,m-n -i endnu tt bl-v-n
gkl, det Sidste, hvor fulbfommmt 266te exist,eIlet h„^h--vd-l