Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
254 Meddeelte, blev kun i ringe Grab opnaaet, da Hastens Ende og Winterens Begyndelse nceften faldt sammen, et egentligt ZEvre altsaa ingensteds kunde sinde Sted. — De samlede Efterretnin- ger meddeles her i samme Orden, som de ældre, og kommer jeg saaledes forst til: Hornsherred. 2Evret i dets fulde Betydning, o: Markernes til den Grad fredlose Tilstand efter Jndhostningen, at Kreaturene uden Vogt- ning eller Iilsyn gaae, hvor de ville, kan antages at være hævet i Herredets Midte og i nogle as de østre Byer. I Sonden af Selso Gods derimod synes det for det Meste endnu at bestaae, uagtet ogsaa her enkelte Stemmer have reist sig derimod. Lige- saa er det ikke hævet i de vestre Byer under Egholm og Svan- holm; ei heller paa Ouro. Dalby under Overberg, Onsved under Pagterold, samt Ordrup under Svanholm have i den se- nere Tid stræbt efter Markfred og tiltvunget sig den fra den til- grændsende By Landerslov af Ioegerspriis Gods, hvor jeg horte stor Klage fores over det forcgaaende Aars Optagning paa de for- ommeldte Byers Marker. Torslov har, i Forbindelse med Skulle- lov, allerede for havt og maattet holde nogenledes Fred. Saale, des er altsaa Markfred med dens velgjorende Folger paa Vcie at udbrede sig over en stor Deel af Herredet; dog bestaaer den endnu ingensteds fuldkommen, og endeel Aar ville vist hengaae, inden det nogensteds kommer dertil, hverken mod Andre eller mo- sigselv atvære ufredelig; thi endog der, hvor det almindelige ZEvre er hævet, bestaaer dog Skjodesloshed i denne sidste Hen- seende endnu i det Enkelte. Med Hensyn til Hegnet bemærkes, at Hovedgaardenes Mar, ker fra ældre Tider af have havt baade Udhegn og Mellemhegn, som overalt vedligeholdes, dog ikke til den Grad, at Græs." rung paa Markerne kan ftnde.Sted uden Bogtning; thi det meste H,gn bestaaer af B«Idd!g-. B-nderncS H,gn fmdez paa tnMte Sl-d-r i -----Ug Stand, paa and« ift,; t>,t ger|}e „ for b(, hvor Ma-kft-d«nff.s,m-n -i endnu tt bl-v-n gkl, det Sidste, hvor fulbfommmt 266te exist,eIlet h„^h--vd-l