Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
259
Arsch holms Amtsdistrict.
Inddragne Efterretninger om dette Amts fite Sogne inde-
holdt folgende korte, vejledende Noticer:
Karlebo Sogn. Der holdes over Markfred; men Hegnet ved-
ligeholdes ikke overalt.
Blaustrod Sogn. Paa de fleste Steder opgives ikke ZEvret, men
paa nogle efter Mikkelsdag.
Hirschholms Sogn. I det Hele holdes over Markfred, og ZEvret
existerer ikke i hvoraf folger, at Hegnene nu
ikke overalt vedligeholdes.
Birkerod Sogn. Overeensstemmende med Hirschholms Sogn.
Naar man ikke taber af Sigte, at, hvad Bønderne kalde
Markfred, sædvanlig kun betyder, at ZEvret ei bestaaer mere i sin
forrige Udstrakthed, faa vil let erkjendes, at hine Noticer ei lade
flutte til Markfred i Ordets fulde Betydning, men kun til den
Tilstand, som nærmer sig den og giver Haab om, at det engang
vil komme dertil. Dette Haab har sin fasteste Stotte i de mange
storre og mindre Gaarde, som paa en stor Deel af dette Amtsdi-
strict drives af Landmænd udenfor Bondestanden, hvorved den
cevrevante og cevrelpstne Bonde toiles bedst.
I Karlebo Sogns vestre Deel er det mig bekjcndt, at for
faae Aar siden endnu kun maadelig Fred fandt Sted med Qvoeg,
og at Heste og Faar holdtes ikke, eller kun ganffe lidt, under Til-
syn. I dette Efteraar traf jeg Qvcegflokkene vel for det Meste
med Vogter; men Sæden var paa mange Steder endnu Ubjerget.
Ikke desto mindre fandt jeg Kartoflerne tildeels afoedte, traf Qvce-
get uden Opsigt i Middagsstunden, naar Vogterdrengen var kaldet
ind, saae Hestene gaae lose, og Faarene i den sildigere Tid, da
Sæden endelig var indhostet, drive om, hvor de vilde — vel ei til
betydelig Hindet i dette Aar, hvor ingen gronnende Rugmarker
havdes, men.dog til Beviis paa, at Markfreden forst havde naaet
sit lavere Trin.
Ligesaaledes stod det til i Blaustrod Sogn, hvorimod del fore-
kom mig, at man i Birkerod og Hirschholm Sogn indtil noget
ind i Karlebo Strandsogn forte et mere paalideligt Tilsyn med
Kvæget, og af og til saae jeg ogsaa Faareflokkene at blive vogtede,
(17*)