Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
259 Arsch holms Amtsdistrict. Inddragne Efterretninger om dette Amts fite Sogne inde- holdt folgende korte, vejledende Noticer: Karlebo Sogn. Der holdes over Markfred; men Hegnet ved- ligeholdes ikke overalt. Blaustrod Sogn. Paa de fleste Steder opgives ikke ZEvret, men paa nogle efter Mikkelsdag. Hirschholms Sogn. I det Hele holdes over Markfred, og ZEvret existerer ikke i hvoraf folger, at Hegnene nu ikke overalt vedligeholdes. Birkerod Sogn. Overeensstemmende med Hirschholms Sogn. Naar man ikke taber af Sigte, at, hvad Bønderne kalde Markfred, sædvanlig kun betyder, at ZEvret ei bestaaer mere i sin forrige Udstrakthed, faa vil let erkjendes, at hine Noticer ei lade flutte til Markfred i Ordets fulde Betydning, men kun til den Tilstand, som nærmer sig den og giver Haab om, at det engang vil komme dertil. Dette Haab har sin fasteste Stotte i de mange storre og mindre Gaarde, som paa en stor Deel af dette Amtsdi- strict drives af Landmænd udenfor Bondestanden, hvorved den cevrevante og cevrelpstne Bonde toiles bedst. I Karlebo Sogns vestre Deel er det mig bekjcndt, at for faae Aar siden endnu kun maadelig Fred fandt Sted med Qvoeg, og at Heste og Faar holdtes ikke, eller kun ganffe lidt, under Til- syn. I dette Efteraar traf jeg Qvcegflokkene vel for det Meste med Vogter; men Sæden var paa mange Steder endnu Ubjerget. Ikke desto mindre fandt jeg Kartoflerne tildeels afoedte, traf Qvce- get uden Opsigt i Middagsstunden, naar Vogterdrengen var kaldet ind, saae Hestene gaae lose, og Faarene i den sildigere Tid, da Sæden endelig var indhostet, drive om, hvor de vilde — vel ei til betydelig Hindet i dette Aar, hvor ingen gronnende Rugmarker havdes, men.dog til Beviis paa, at Markfreden forst havde naaet sit lavere Trin. Ligesaaledes stod det til i Blaustrod Sogn, hvorimod del fore- kom mig, at man i Birkerod og Hirschholm Sogn indtil noget ind i Karlebo Strandsogn forte et mere paalideligt Tilsyn med Kvæget, og af og til saae jeg ogsaa Faareflokkene at blive vogtede, (17*)