Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

14 borg Fæstning i sidste Amts District. SlangerupS Kjobstad, Rettighed strækker sig kun til de nu Berettigedes Levetid. Med Undtagelse afHovedgaardenKraagerup og dets Bonder- gods, som er hoverifrit og tildeels har Arvefæste, samt de forhen det gamle Kjøbenhavns Amt underliggende 3 Sogne, eier Hs. Majestæt begge Amter, sgavel Hovedgaardene som Bondergodset, der paa ganffe Lidet nær har faaet Arvefæste oger hoverifrit, med Undtagelse af den til Frederiksborg Ladegaard forbeholdne Hoslæt af Frederiksborg Amtsdistricts Bonder. Til Esrom Hovedgaard har aldrig været betydelig Avlsdrift, og derfor har Hoveriet paa hele Cronborg Amt let kunnet blive afskaffet. Jndhostningen af Hoet for Frederiksborg Stutteri derimod focmeente man, ved Godsets Udskiftning, ei uden Hoveri at kunne tilvejebringe, hvorfor denne Byrde endnu hviler paa Frederiksborg Amtsdistrict, med Undtagelse af Farum, Gandlose og Slagslunde Sogne, der, som ommeldt, er hore til Frederiksborg Hovedgaards Bondergods, og hvis Hoveri allerede for over 50 Aar siden, ved Arvefcestefljo, des Meddelelse dengang, blev afskaffet mod en Pengeafgift af 4 mk. 8ß. pr. Td. Hartkorn,- hvorimod Cronborg Amts Bon- der betale for hver5 Tdr. boniteret Jord 10 mk. Hoveripenge, men Frederiksborg Districts 9 mk., og alligevel forrette Høhøsten. Huus- mændene paa Frederiksborgs Amtsdistrict m, med Undtagelse af 2 Hovdage, som for det meste anvendes til Sædehosten paa Fre- deriksborg Hovedgaardsmarker, ganske frie for videre jorddrot- lige Naturalprcestationer. Paa Cronborg Amtsdistrict erlægges almindeligviis 48 ß. for disse 2 Dage. Cronborg Ladegaard har hort til Cronborg Amts Ryttergods, men af dens 52 Td. Hart- born ere i Aaret 1746, 2 Tdr. lagte til Hellebekgaard, 09 1793 dens Overdrev, af omtrent 9 Tdr. Hartkorn, overdraget Helsingør. Resten er udstykket til een Hoved- og 5 mindre Parceller, som nu besiddes af forskjellige Eiere. Esrom Hovedgaard, hvor nu et spanst Schcrferi bestaaer, er bekjendt i Middelalderen allerede at have været Kongeligt Gods fra umindelige Tider. Men Erkebiskop Eskild vidste at for- skaffe sig det til Gejstlighedens Brug, og da Græsgangene i denne fortryllende Egn syntes gode for en Munkeflok, blev Stedet om- givet med Klostermure. Erik Lam'S Gavebrev blev 1148 stadfæstet