Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
303
efter. Det Eneste, man af og til endnU sinder —- ei at omtale
maadelige forhugne Ellemoser, som Efterladenhed eller Mangel
paa Evne endnu har ladet blive henstaaende uryddede, ere smaae
Holme af det bedre af saadanne, fra ældre Tid deres Oprindelse
havende Ellemoser, som fredes af enkelte Meend, og fortrinsviis
ere bestemte til Conservation, samt Riisboge - Opvcext i smaae
Kratskove, som hist og her begynde at skyde sig i Veiret. Meest
heraf traf jeg Norden for Gribskov, Dsten for Esromso og hist og
her paa Hirschholms Amts for med Skov besatte Overdrevs og
Udmarker. Saadanne Holme ville tildeels vedblive, indtil de ere
opvoxne til med Fordeel at kunne afskoves i men derpaa forsvinde
de sikkert snart — om de end, formedelst heldige Omstændigheder
eller tilfoeldigviis, ere undgaaede allerede tidligere Tilintetgjorelse.
Trceplantning ligger hos os uden for vor Tids Smag. Be-
plantede Hegnslinier, Sættestammer af Popler og Piil ved
Gaardene, eller andre deslige smaae Anlæg hore i den Grad til
det Sjældne, at man ved Omrciser i Amtet ofte i flere Timer et
støder paa Noget, som kunde fængsle Opmærksomheden i denne
Henseende. Enkelte Byer, iscer i Kronborg Amts Skovegne,
have endeel Seipiilplantninger fra ældre Tid, og hist og her sæt-
tes vel ogsaa nogle nye; men alt dette falder saameget i det
Smaae, foretages saalidet med Orden og Omdomme, at det
næsten ikke kan ansees fer nogen Gjenstand, der fortjener Om-
tale. Frygt for, at beplantet Hegn, ved*Siden af sin Nytte,
skulde virke skadeligt i andre Henseender, Frihed for Trang til
Brændsel, Gjcerdsel m. v., som kun kan finde Sted i den egent-
lige Skovegn, er det ikke, som afholder Nordsjællænderen fra at
beplante sine Diger; tbi i de for Skov meest fattige Egne, ja selv
der, hvor tillige mangler Torv — det Forste i næsten hele Horns-
herred — det Sidste i Særdeleshed paa Den Ouro— seer man
heller næsten ikke eet plantet Træ, ikke een beplantet Hegnslinie. ,
Man afskaller hellere sine gode Strandenge og forbrænder saaledes
en uundvoertig Deel af sin Jordlod, end man beplantcr negle hun-
drede Favne Hegn eller en Plet Jord i Nordvesten for sin Gaard
eller Have med Popler eller andre hastig voxende Træer, skjondt
man dog af og til har havt Lejlighed til, paa andre Steder at
overbevise sig om, hvor hastig især det omweldte Tree opvoxcr