Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
303 efter. Det Eneste, man af og til endnU sinder —- ei at omtale maadelige forhugne Ellemoser, som Efterladenhed eller Mangel paa Evne endnu har ladet blive henstaaende uryddede, ere smaae Holme af det bedre af saadanne, fra ældre Tid deres Oprindelse havende Ellemoser, som fredes af enkelte Meend, og fortrinsviis ere bestemte til Conservation, samt Riisboge - Opvcext i smaae Kratskove, som hist og her begynde at skyde sig i Veiret. Meest heraf traf jeg Norden for Gribskov, Dsten for Esromso og hist og her paa Hirschholms Amts for med Skov besatte Overdrevs og Udmarker. Saadanne Holme ville tildeels vedblive, indtil de ere opvoxne til med Fordeel at kunne afskoves i men derpaa forsvinde de sikkert snart — om de end, formedelst heldige Omstændigheder eller tilfoeldigviis, ere undgaaede allerede tidligere Tilintetgjorelse. Trceplantning ligger hos os uden for vor Tids Smag. Be- plantede Hegnslinier, Sættestammer af Popler og Piil ved Gaardene, eller andre deslige smaae Anlæg hore i den Grad til det Sjældne, at man ved Omrciser i Amtet ofte i flere Timer et støder paa Noget, som kunde fængsle Opmærksomheden i denne Henseende. Enkelte Byer, iscer i Kronborg Amts Skovegne, have endeel Seipiilplantninger fra ældre Tid, og hist og her sæt- tes vel ogsaa nogle nye; men alt dette falder saameget i det Smaae, foretages saalidet med Orden og Omdomme, at det næsten ikke kan ansees fer nogen Gjenstand, der fortjener Om- tale. Frygt for, at beplantet Hegn, ved*Siden af sin Nytte, skulde virke skadeligt i andre Henseender, Frihed for Trang til Brændsel, Gjcerdsel m. v., som kun kan finde Sted i den egent- lige Skovegn, er det ikke, som afholder Nordsjællænderen fra at beplante sine Diger; tbi i de for Skov meest fattige Egne, ja selv der, hvor tillige mangler Torv — det Forste i næsten hele Horns- herred — det Sidste i Særdeleshed paa Den Ouro— seer man heller næsten ikke eet plantet Træ, ikke een beplantet Hegnslinie. , Man afskaller hellere sine gode Strandenge og forbrænder saaledes en uundvoertig Deel af sin Jordlod, end man beplantcr negle hun- drede Favne Hegn eller en Plet Jord i Nordvesten for sin Gaard eller Have med Popler eller andre hastig voxende Træer, skjondt man dog af og til har havt Lejlighed til, paa andre Steder at overbevise sig om, hvor hastig især det omweldte Tree opvoxcr