Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

306 Bruger man Froes Udsaaening, bor dette flee strimleviis eller i Qvadrater, disse etter Strimlerne saa langt fra hverandre, at Leen uden Skade for Planterne kan gage derimellem. Er det til Skovdyrkning Indtagne derimod Lyngjord, eller et andet Jordsmon, som ei frembringer Græs til den Grad, enten at kunne skade Planterne eller afflaaet at være til Nytte, da kan man saae og plante saa tæt man vil, dersom man ei bryder sig om det storre Qvantum Fro og Planter, og de flere medgaaende Penge. Men unødvendigt er det, og inden dette indsees, ville ikke mange Privat- mand befatte sig med Skovdyrkning. Det Tilfælde, hvor et barsk Clima kunde fordre, at Planterne fra forste Ungdom af alle- rede maatte staae i fuldkommen Slutning, er sjældent og kan ei sinde Sted ved de smaae Skovanlæg hvorom her tales, hvilke da forst ved Hegn og derpaa foretagen Plantning bor gives Læ. Som en Undtagelse fra det Almindelige, sees overordentlig smukke Skovanleeg ved Lindegaarden; men da de ganske maae betragtes som Lystskov og Have-Anlæg i det Storre, kunne de ei vel henregnes til dem, hvorom her handles. For horer et Anlæg til disse, som træffes Nordvesten for Skibp paa denne Byes Mark, skjondt Lystskov vel ogsaa her har været Hovedoie, medet. Dette Anlæg fljonnes at holde omtrent 10 Tender Land, hvoraf enkelte Strækninger ere satte i god Skovbestand. Men Landmanden, som vil befatte sig med Skovanlæg, kan vist nok ikke tage dette til Monster, med mindre han kunde bestemme en storre Capital dertil, ettd Træers Opelskning bor koste dersom Udgift og tilkommende Nytte flulle staae i Forhold. Ei heller bor han tage Exempel afben ogsaa her sketeIblanding af Popler imellem de ædlere og langt senere voxende Træer, hvilke vel give Diet et beha- geligere Syn, end de paa mange Steder endnu i sygelig Tilstand, halv qvalt af.@ræ«fet henstaaende Ege og Boge, men som ikke destomindre vare paa Veie at hæve sig fra Jorden, nu derimod uudebliveligen ere tabte hvis Poplerne ei efterhaanden udhugges, hvorefter dog Rodskudene deraf ville give det ædlere Træ saavel som Skovdyrkcren endnu nok at bestille. Disse Skov- og Lyst, have Anlæg, en Pryd for Egnen og ei heller Uden Nytte i Tiden, kunne derfor ei antages at ville, som Exempler paa Skovdyrkning,