Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
315
Verve, eller en Deel deraf staaer ofte stille, FruentimmerneS Ar,
beide ved Uldens Karten og Spinden gaaer ret rast fra Haanden,
men deres Horspinden er for Storstedeel bedrøvelig at see paa,
for dem, der have været i Egne, hvor Horspinden og Lerredsfa-
brication ved Huusflid er ret i Gang. Totenede Rokke ere ei
alene bragte hertil fra Udlandet for at fremvises som en Sjælden-
hed , de have i mange Aac været i Brug i Forfatterens Huus.
Men skjondt flere afdette Slags ere eftergjorte her, have de dog al-
deles ikke udbredt sig videre; sandspnligviis fordi man, ved at prove
dem, fandt, at det ikke blot var Morskab at spinde paa dem, men
virkeligt Arbejde. Deres Brug fortjener ellers Opmuntring, da
mangeaarig Erfaring i Egne, hvor de længe have været de al-
mindelige, har stadfæstet, at man, ved næsten at kunne spinde det
Dobbelte mod Det, der tilvejebringes paa sædvanlige Rokke, leverer
en bedre og jævnere Traad. I Almindelighed antager man, at, for
at kunne spinde godt paa totenede Rokke, bor Ovelsen begynde i
Barnealderen, hvilket imidlertid lider Undtagelse.
Medens vi saaledes see Fruentimmeret stedse beskæftiget de
lange Vinteraftener, træffe vi Mandfolkene, fra Husbonden til
Tjenestedrengen, denne hele Tid igjennem ikkun to Gange syssel»
satte: at spise deres Midaftensmad, naar de komme ind, og snart
derpaa Nadveren, for jo for jo hellere at komme til at strække sig
paa Bænken. Er der Nogen imellem dem, som ei kan holde det
ud saaledes hele Aftenen, gribes vel ogsaa tilKortene, eller man gjor
en Afstikker til et privilegeret eller uprivilegeret Skjænkested, om
et saadant skulde have vidst at skuffe det Offentliges Aarvaagcnhed.
Fiskerbyerne gjore heri en Undtagelse, thi de have ofte om Aftenen
endeel med deres Redskaber at bestille. Ligesaa Professionisterne,
Vævere, Skrædere, Skomagerne og stundom ogsaa Smedene; ei
mindre Kurvefletterne og Træskomagerne, hvilke heller ikke hellig-
holde alle Aftener med Leddiggang. Paafaldende er det især i
Amtets Skovegne, at Bonden ikke cm Aftenen ophugger endeel
Træ og forfoerdiger eet og andetVærktoi, som skal bruges om Som-
meren. For det Meste bliver Hjulmanden hentet til alt deslige,
og glor Een og Anden ogsaa et Stykke selv, steer det om Dagen.
Huggehuset, istedctfor at det burde være i Vaaningshuset og ind-
rettet til, om Aftenen deri at kunne arbeide, sindes scrdvanligst i Ud-